Trækkeren er på niveau High

Torsdag 5. december 2019 kl: 14:18
Share  


Af: Redaktionen

Trækkeren er på niveau High

KA Transport og Montage A/S, v/ Morten Dalgaard Andersen i Hadsund har fået leveret en Renault T-High bogietrækker med 520 hestekræfter. Bilen, der er leveret af Volvo Truck Center Viborg, er fuldt luftaffjedret og har dobbeltmonteret bogie

Trækkeren er på niveau High
Den tre-akslede Renault T-High-trækker er opbygget med store aftagelige værktøjsskabe bag ved førerhus - et af dem er med varme.
I højre side er der et værktøjsskab med to skuffer og batterier i bund.
I begge sider er der monteret sideskørter - og i venstre side er der monteret en 890 liters dieseltank.


Trækkeren er leveret med komplet dørkafdækning, trekantafdækning mellem baghjul med presenninger over kasser, On-spot snekæder, Ctek lader med 20 meter indbygget kabeltromle, stort oliefyr, light fix lygtebøjle på tag med blitz rotorblink og fire projektører. Trækkeren har to LED-fjernlys på fronten og otte LED-arbejdslys, fire blitzblink i forrest og fire slingrelys.


Indvendigt i førerhuset er der kaffemaskine, 1.800 watt inverter, Tv, Roadpad+, køleskab, ACC fartpilot med optivision. Derudover er bilen plysset ved skabe, bagvæg, loft og lys.


Opbygning er foretaget hos Volvo Truck Center Viborg, plysningen er foretaget hos Karl Johan Buur i Vrå, mens Ringvejens Autolakering i Silkeborg har stået for lakering og metallisering. 


Salg og levering har Lars Herslund hos Volvo Truck Center Viborg stået for.








Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.