Kurt Beier Transport kørte ud af 2018 med underskud

Tirsdag 4. juni 2019 kl: 12:26
Af: Jesper Christensen

Transportvirksomheden Kurt Beier Transport A/S, der reelt er ejet af Gitte Beier, Hanne Beier og Karsten Beier via Hjerting Systeminvest ApS, kom ud af 2018 med et underskud på 22,1 millioner kroner efter skat. Selskabets ledelse angiver blandt andet resultatet i væsentlig grad er påvirket af efterårets sag om løn og arbejdsvilkår i et af koncernens datterselskaber. Det er sagen, hvor 3F kunne afdække, hvordan chauffører fra Filippingerne levede under kummerlige forhold og arbejdede til en løn på mellem 15 og 20 kroner i timen

Sagen om de filippinske chauffører betød, at Kurt Beier Transport A/S mistede en række kunder, som ikke brød sig om at blive koblet sammen med en virksomhed, der tilbød sine chauffører de arbejdsforhold.


Året før kørte Kurt Beier Transport A/S også med underskud. I 2017 var det på 8,9 millioner kroner efter skat.


Kurt Beier Transport A/S' egenkapital var ved udgangen af 2018 på 4,3 millioner kroner, hvor den efter 2017 var på 26,4 millioner kroner.


Kurt Beier Transport A/S indgår som et selskab i koncernen Hjerting Systeminvest ApS.


I årsrapporten for Hjerting Systeminvest ApS for 2018 skriver ledelsen, at det er koncernens hensigt i enhver henseende at drive en redelig og ansvarlig virksomhed, som overholder love, bestemmelser og menneskerettigheder.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.