Transportjuristerne skriver om den nye tilladelsesordning for varebiler

Mandag 6. maj 2019 kl: 11:12

Af: advokat (L), ph.d., Lissi Andersen Roost, advokat Rasmus Hjalte Niess Bak og stud.jur. Channie Borup Jensen, Andersen Partners Advokatfirma.

Mandag 1. juli træder en ændring af godskørselsloven i kraft, hvorefter visse varebiler omfattes af nogle af de tilladelseskrav, som gælder for lastbiler i dag. Samtidig fastsættes der uddannelseskrav for varebilschauffører. Formålet med de nye regler er blandt andet at bekæmpe illegal arbejdskraft og øge trafiksikkerheden

Lovforslaget blev vedtaget af et politisk flertal i Folketinget 4. juni 2018 og fastsætter blandt andet krav til faglige kvalifikationer, økonomi, gæld til det offentlige, god skik og uddannelse af varebilschauffører.

Ved forberedelsen af lovforslaget blev der nedsat et Varebilsudvalg. Der var stor uenighed i udvalget om relevansen af en tilladelsesordning for varebiler. Udvalget nåede således ikke til enighed om, hvorvidt en tilladelsesordning kunne anbefales. Fortalerne fremførte, at en ordning ville skabe ordnede forhold i branchen, da en sådan ordning ville kunne bekæmpe snyd, bedrageri, overlæs og konkursrytteri. Modsat anførte de, som ikke gik ind for en tilladelsesordning, at ordningen ville ramme lovlydige virksomheder uforholdsmæssigt med en række administrative og økonomiske byrder. Derudover anførtes det, at en ordning ikke ville kunne håndhæves og komme snyd og bedrageri til livs.

Tilladelse til godkørsel
Efter den nugældende godslov skal vognmænd, der er etableret i Danmark og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistrerede motorkøretøjer og vogntog med en totalvægt på over 3.500 kg have tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette omfatter navnlig lastbiler.

Pr. 1. juli 2019 ændres godsloven således, at også vognmænd, der er etableret i Danmark og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistrerede varebiler med en totalvægt, der overstiger 2.000 kg, skal have en tilladelse, såfremt varebilen fragter gods med en samlet vægt på 11 kg pr. stykgods. Den enkelte pakke eller kolli skal altså veje mere end 11 kg for, at der stilles krav om tilladelse. Grænsen på netop 11 kilo er fastsat politisk med henvisning til en vejledning fra Arbejdstilsynet, hvorefter løft tæt ved kroppen af genstande på op til 11 kg normalt ikke anses for værende sundhedsskadelige. Endvidere skal der ved varebil forstås et køretøj, som er indrettet til godsbefordring, hvorfor fragt med almindelige personbiler ikke bliver omfattet af godslovens bestemmelser. Samtidig fungerer grænsen som en bagatelgrænse, således at levering af aviser, reklamer og mindre forsendelser kan ske uden tilladelse.

At det alene er godskørsel for fremmed regning, som med de nye regler kræver en tilladelse, betyder, at firmakørsel fortsat er tilladt uden tilladelse. Varebiler, som anvendes til firmakørsel, skal fra mandag 1. juli 2019 dog registreres hos Motorstyrelsen. Firmakørsel vil i dette tilfælde sige kørsel, hvor der alene transporteres gods, som tilhører den, som er registreret som bruger af køretøjet. Derudover omfatter firmakørsel også transport af gods, som den registrerede bruger af køretøjet lejer, udlejer, låner, udlåner eller som den pågældende har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Sådan godstransport kræver ikke tilladelse, hverken når der er tale om lastbiler eller varebiler.

Modsat den tilladelse, der gives til motorkøretøjer med totalvægt på over 3.500 kg, er der med den nye ordning alene tale om en national tilladelse. Indehavere af en sådan tilladelse kan altså ikke støtte ret på tilladelsen til godskørsel uden for Danmark, i det omfang andre EU-lande måtte have fastsat regler herom. Det skyldes, at godskørsel med motorkøretøjer på under 3.500 kg ikke er reguleret EU-retligt i modsætning til godkørsel med motorkøretøjer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, der er reguleret i en række EU-forordninger. De enkelte EU-lande kan således vælge at indføre restriktioner for godskørsel med lettere køretøjer. Det betyder også, at danske varebiler skal overholde eventuelle krav til godskørsel med varebiler i de andre lande, som de måtte udføre godskørsel i.

Tilladelses- og uddannelseskrav for varebilsvognmænd
For at en varebilsvognmand kan få tilladelse efter de nye regler, skal en række krav være opfyldt. Virksomheden må blandt andet ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Endvidere må virksomheden ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kroner og derover.
Derudover er det et krav, at virksomheden gør det antageligt, at aktiviteterne vil udføres på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. I hvilket omfang, der er tale om forhold, der falder ind under bestemmelsen om god skik, skal afgøres efter en konkret vurdering. Det følger dog af forarbejderne til loven, at der skal foreligge meget grove eller gentagne tilfælde af for eksempel brug af chauffører, der opholder sig illegalt i landet, socialt bedrageri eller manglende skattebetaling før, at tilladelse kan nægtes udstedt med henvisning til kravene om forsvarlighed og god skik.

Varebilsvognmanden skal også have økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt. Det er på bekendtgørelsesniveau (bekendtgørelse om godskørsel) fastsat, at en ansøger skal dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 13.500 kroner. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 6.750 kroner for hver ekstra tilladelse.

Endelig medfører lovændringen, at varebilsvognmanden skal have en godkendt transportleder på samme måde som vognmænd, der udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer med en totalvægt på over 3.500 kg. Det medfører blandt andet., at transportlederen ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kroner eller derover eller være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed. Endvidere skal varebilsvognmanden have nødvendige faglige kvalifikationer, som er reguleret på bekendtgørelsesniveau (bekendtgørelse om godskørsel).

En transportleder skal således gennemgå kursus med mindst 37 lektioner af 60 minutters varighed. Transportledere, der kan godtgøre, at vedkommende igennem de seneste tre år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed, kan dog fritages fra kursuskravet.
Det fremgår af lovændringen, at såfremt varebilsvognsmandsvirksomheden drives som en personligt ejet virksomhed, skal transportlederen være virksomhedsejeren.

Uddannelseskrav for varebilschauffører
Med de nye regler skal varebilschauffører desuden opfylde visse faglige krav, som er fastsat på bekendtgørelsesniveau (bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport). Chaufføren skal derfor som udgangspunkt skal være i besiddelse af et varebilschaufføruddannelsesbevis. Uddannelsen skal have en varighed på minimum tre dage (22 timer). Hvert femte år skal chaufføren gennemgå efteruddannelse af mindst to dage (15 timer).

Har en chauffør i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2019 i mindst to år haft til hovedbeskæftigelse at køre godskørsel i varebiler, er den pågældende dog fritaget fra at gennemføre grunduddannelsen. Chaufføren undtages dog ikke fra efterfølgende at gennemgå efteruddannelse.

Konsekvenser af de nye regler
Den nye tilladelsesordning medfører helt oplagt øgede omkostninger for erhvervslivet. I lovforslaget er det konservativt vurderet, at 11.500 varebiler og 4.100 virksomheder vil være omfattet af tilladelseskravet.

Foruden det administrative arbejde i forbindelse med ansøgning om tilladelser, herunder indsamling af dokumentation til at opfylde oplysningskravene, skal virksomhederne også betale et gebyr for tilladelserne. Dertil kommer, at virksomhederne løbende skal sørge for, at chauffører opfylder uddannelseskrav. Lovforslaget vurderer omstillingsomkostningerne til 60-65 millioner kroner.

Endvidere skal for eksempel tømrer-, murer og andre håndværksvirksomheder, der ligeledes anvender varebiler som led i udførelsen af deres erhverv, som anført ovenfor, have deres køretøjer registreret hos Motorstyrelsen, hvilket indebærer en administrativ byrde for disse virksomheder.