Stor transportvirksomhed tipper med ny trailerTorsdag 15. november 2018 kl: 08:50 Af: RedaktionenDSV Transport A/S, der har hovedsæde i Roskilde og en afdeling i Tilst ved Aarhus, har fået leveret endnu en fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med et rumindhold på 37 kubikmeter
Tipkassen, der som nævnt rummer 37 kubikmeter, har indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, og 3/2-ventil monteret for automatisk åbning. Tophængslet er flyttet 180 mm frem for at få 10 procent større åbning ved aflæsning. Kassens bund er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet, mens siderne er udført i 40 mm indvendigt forstærkede alu-planker med 4 mm gods på indersiden og 2 mm gods på ydersiden. Bunden er derudover beklædt med 15 mm kunststof, mens siderne er beklædt med 10 mm kunststof i fuld højde. Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og hæve/sænke-ventil. Første og fjerde aksel er løftbar, mens fjerde aksle også er selvstyrende. Traileren er leveret med Kel-Berg sikkerheds pakke med tilt-alarm og dumperventil. Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |