TRANSPORTJURISTERNE SKRIVER:

Dom understreger kravene om ansvarsfraskrivelser - selvom de findes i branchestandarder

Tirsdag 3. oktober 2017 kl: 11:25

Af: advokat (L), ph.d., Lissi Andersen Roost og advokatfuldmægtig Rasmus Hjalte Niess Bak, Andersen Partners Advokatfirma

Vestre Landsret har for nyligt forholdt sig til, om en ansvarsfraskrivelse i et sæt standardiserede leveringsbetingelser kunne anses for vedtaget. Landsrettens afgørelse viser, at der ved vidtrækkende ansvarsfraskrivelser selv i standardvilkår fra en brancheorganisation kan stilles strenge krav til vedtagelsen

Sagen handlede om, hvorvidt en producent af en gearkasse og en leverandør af samme gearkasse var erstatningsansvarlige for skader forvoldt på en norsk trawler - et fiskefartøj, der lå til kaj i Thyborøn Havn, da det blev påsejlet af en dansk trawler.

Påsejlingen skete, da en omstyringsfunktion i den danske trawlers reduktionsgear svigtede.

Leverandøren havde forud for skadestidspunktet installeret et nyt gear i den danske trawler. Gearet var leveret af producenten.

Rederiet og forsikringsselskabet for den norske trawler anlagde herefter sag mod rederiet for den danske trawler, leverandøren af gearkassen og producenten af gearkassen med påstand om, at de skulle betale erstatning for afholdte udgifter til udbedring af det påsejlede fiskefartøj efter havariet.

I forholdet mellem leverandøren og producenten handlede sagen endvidere om, hvorvidt Orgalime S 2000, der er et europæisk sæt standardvilkår, som anvendes bredt af virksomheder, der leverer mekaniske, elektriske og elektroniske produkter, og artikel 38 heri kunne anses for vedtaget mellem parterne. Artikel 38 indeholder et vilkår, der under visse betingelser pålægger leverandøren af holde producenten skadesløs for produktansvarsskader.

Retten i Holstebro dømte i sagen

Retten i Holstebro afsagde dom i sagen 4. marts 2015. I forhold til rederiet for den danske trawler fandt retten efter en konkret vurdering, at rederiet ikke var ansvarlig. Retten frifandt derfor rederiet, som således ikke var part i den efterfølgende ankesag ved landsretten.

I forhold til producenten af gearkassen fandt retten, at der på leveringstidspunktet for så vidt angår gearkassen fra producentens side forelå et mangelfuldt produkt, som producenten var ansvarlig for. Retten slog derfor fast, at producenten var erstatningsansvarlig over for den norske trawlers rederi og forsikringsselskab.

I forhold til leverandøren af gearkassen lagde retten til grund, at personalet hos leverandøren ikke havde gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med isætning og montage af gearkassen. Retten fandt dog, at leverandøren som erhvervsdrivende hæftede over for den norske trawlers rederi og forsikringsselskab for producentens ansvar for fabrikationsfejl efter dansk rets almindelige regler om mellemhandlerhæftelse. Som følge heraf tog retten erstatningspåstanden til følge over for leverandøren.

I forholdet mellem leverandøren og producenten fandt retten, at leveringsbetingelserne Orgalime S 2000 som udgangspunkt måtte anses som vedtaget. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at der mellem parterne havde været en løbende samhandel, hvor producenten i de udstedte ordrebekræftelser hver gang havde henvist til leveringsbetingelserne Orgalime S 2000, uden at leverandøren havde fremsat indsigelse.

I forhold til parternes vedtagelse af vilkåret om leverandørens skadeløsholdelse af producenten i artikel 38 i leveringsbetingelserne fandt retten, at producenten på en mere klar og udtrykkelig måde burde have gjort sin samhandelspartner opmærksom på denne efter rettens opfattelse vidtgående ansvarsbegrænsning i den foreliggende situation, hvor producenten fandtes at have begået en fejl under tilvirkningen af gearkassen, og hvor fejlen, der var en skjult fejl, havde haft afgørende betydning for skibets manøvredygtighed.

Retten fandt, at da producenten alene havde henvist til de almindelige betingelser i sine ordrebekræftelser uden særlig fremhævelse eller fremsendelse af indholdet af betingelserne, måtte retten derfor nå frem til, at artikel 38 i leveringsbetingelserne ikke kunne anses for vedtaget mellem parterne.

Som følge heraf frifandt retten leverandøren for producentens friholdelsespåstand, og producenten skulle i det indbyrdes forhold som producent af gearet friholde leverandøren for ethvert ansvar.

Vestre Landsret dømte i ankesagen

Retten i Holstebros dom blev anket til Vestre Landsret.

Landsretten tiltrådte, at der på leveringstidspunktet for så vidt angår gearkassen fra producentens side forelå et mangelfuldt produkt, og at producenten som produktansvarlig derfor skulle betale erstatning til den norske trawlers rederi og forsikringsselskab. Som følge af dansk rets almindelige regler om mellemhandlerhæftelse hæftede leverandøren for producentens produktansvar.

Også landsretten tiltrådte, at leveringsbetingelserne Orgalime S 2000 som udgangspunkt var vedtaget mellem producenten og leverandøren ved leverandørens køb af det pågældende gear. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der efter oplysningerne under sagen havde været en løbende samhandel mellem parterne og oplysningerne under sagen om, at producenten i de udstedte ordrebekræftelser hver gang havde henvist til leveringsbetingelserne Orgalime S 2000, uden at leverandøren havde fremsat indsigelse.

Spørgsmålet for landsretten var herefter, om ansvarsfraskrivelsen i artikel 38 i leveringsbetingelserne fandt anvendelse.

Landsretten konstaterede indledningsvis, at der var tale om en vidtrækkende ansvarsfraskrivelse.

Landsretten lagde herefter til grund, at leveringsbetingelserne ikke havde været genstand for drøftelse mellem parterne. Landsretten lagde samtidig til grund, at producenten ikke havde fremhævet ansvarsfraskrivelsen over for leverandøren, og at producenten i sine ordrebekræftelser blot generelt havde henvist til Orgalime S 2000 som leveringsbetingelser. Landsretten lagde endvidere til grund, at leveringsbetingelserne ikke blev fremsendt til leverandøren, men kunne købes hos organisationen Orgalime og endelig, at betingelserne ikke findes i en dansk oversættelse.

På denne baggrund tiltrådte landsretten, at ansvarsfraskrivelsen i artikel 38 i leveringsbetingelserne ikke var vedtaget mellem parterne.

Landsretten tiltrådte derfor byrettens dom om, at producenten skulle friholde leverandøren i det indbyrdes forhold.

Hvorfor er dommen interessant

Dommen er interessant, fordi den viser, at der gælder skærpede krav til vedtagelsen af vidtrækkende ansvarsfraskrivelser selv i situationer, hvor ansvarsfraskrivelsen indgår i et sæt standardiserede leveringsbetingelser, som er almindeligt anerkendt, og som anvendes bredt af mange europæiske virksomheder.

Bør man som virksomhed, der anvender standardvilkår, foretage sig noget?
Landsrettens dom bør give anledning til, at man som virksomhed ved anvendelse af ansvarsfraskrivelser og andre byrdefulde vilkår, særskilt gør ens samhandelspartnere opmærksom herpå, uanset om vilkåret måtte fremgå af standardvilkår fra en brancheorganisation eller lignende - eller af virksomhedens egne standardvilkår. Dette bør på baggrund af Landsrettens dom i hvert fald ske ved, at virksomheden fremhæver det byrdefulde vilkår over for samhandelspartneren, og at virksomheden fremsender aftalebetingelserne til samhandelspartneren i forbindelse med indgåelse af kontrakten. I de bedste af alle verdener fremsendes betingelserne på samhandelspartnerens/kontraktens sprog. Forudsat at samhandelspartneren ikke protesterer mod de fremsendte og fremhævede vilkår, forringes samhandelspartnerens mulighed derved for at gøre indsigelse om, at det byrdefulde vilkår ikke er forstået og dermed heller ikke accepteret, såfremt der senere skulle opstå uenighed mellem parterne om vilkåret.

Det bemærkes, at sagen ikke angik fortolkningen af artikel 38 i Orgalime S 2000. Leverandøren og producenten var under sagen enige om, at såfremt ansvarsbegrænsningen i artikel 38 fandt anvendelse, skulle leverandøren friholde producenten, selv om skaden i sagen var forårsaget på tredjemands ejendom.

I den forbindelse bemærkes det, at det kan diskuteres, om det følger af artikel 38, at en køber af en genstand skal friholde sin sælger, når den solgte genstand forårsager skade på fast ejendom eller løsøre efter, at køberen har videresolgt genstanden til en tredjemand.