Transportøren kan have ansvar for beskadigelse af andet end det transporterede gods

Mandag 16. januar 2017 kl: 12:09

Af: Af advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og stud.jur. Emma Hadrovic, Andersen Partners Advokatpartnerselskab

I transportbranchen er skader på det transporterede gods en almenkendt problemstilling, og de juridiske regler, der regulerer transportørens ansvar i sådanne tilfælde, er kendte i branchen. Men sommetider sker det, at der i forbindelse med transportens udførelse sker skade på kundens øvrige ejendom eller personale. I sådanne tilfælde er spørgsmålet, om transportøren er ansvarlig, noget vanskeligere at svare på. I det følgende belyses, hvorledes transportørens ansvar i disse tilfælde som udgangspunkt er reguleret i dansk ret

Det sker med jævne mellemrum, at en transportør bliver ringet op af en kunde og får besked om, at der er sket skade på kundens flisebelægning ved kundens lager, at der er sket skade på en vognport til lageret eller værre endnu, at én af kundens lagermedarbejdere er blevet skadet i forbindelse med en godshåndtering ude hos kunden, og at skaden er forvoldt af transportørens chauffør. Har kunden en ubetalt fragtgæld til transportøren, sker der videre ofte det, at kunden modregner skaden i transportørens fragttilgodehavende. I sådanne tilfælde opstår imidlertid spørgsmålet, om det overhovedet er transportøren, der skal betale erstatning for skaden?

Svaret finder man ikke i Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000) eller i transportlovgivningen, såsom CMR-loven, søloven eller luftfartsloven. Alle disse regelsæt regulerer skader på det transporterede gods, men ikke skader på kundens øvrige ejendom eller personale. Forudsat at skaden er sket i Danmark, gælder i stedet - i mangel af aftale - som udgangspunkt dansk rets almindelige erstatningsregler suppleret af for eksempel færdselsloven, hvis skaden er sket i forbindelse med et færdselsuheld.

Dansk rets almindelige erstatningsregler
Førend kunden kan kræve erstatning for sit tab i anledning af en skade på kundens ejendom, såsom lygtepæle, vognporte, parkerede biler, kontor- og lagerinventar, skal kunden ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler bevise, at det virkelig var transportørens chauffør, der forvoldte skaden. Dernæst skal kunden bevise sit tab og tabets økonomiske omfang - eventuelt via en uvildig sagkyndig. Derefter afhænger svaret på, om transportøren er erstatningsansvarlig af, hvem transportøren hæfter for.

Som udgangspunkt hæfter transportøren nemlig kun for den eller de chauffører og medhjælpere, som er ansat hos transportøren, og kun hvis chaufførens eller medhjælperens skadevoldende handling eller undladelse ikke er af helt usædvanlig eller abnorm karakter. Det følger af dansk rets almindelige regel om arbejdsgiverens ansvar for sine ansatte, som den dag i dag fortsat findes i Danske Lov fra år 1683.

At skadevolderen skal være ansat hos transportøren skal forstås bogstaveligt. Er den skadevoldende chauffør eller medhjælper ansat hos transportørens eksterne underleverandør, som for eksempel en vognmand, hæfter transportøren som udgangspunkt ikke for chaufførens eller medhjælpens beskadigelse af kundens ejendom og er derfor heller ikke som udgangspunkt erstatningsansvarlig for den opståede skade. Skaden skal derimod erstattes af den eksterne underleverandør/vognmand, der hæfter for sine egne ansatte.

I det lys er det naturligvis interessant for transportører, der bruger eksterne underleverandører, ikke blot at sikre sig, at underleverandøren har tegnet behørig forsikring for sit transportansvar, det vil sige ansvaret for godset under transport, men også at underleverandøren har tegnet en generel erhvervsansvarsforsikring, som dækker underleverandørens ansvar for sine ansatte og en lovpligtig motoransvarsforsikring, såfremt skaden opstår i forbindelse med et færdselsuheld. Såfremt underleverandøren som led i udførelsen af transporterne skal foretage godshåndteringer hos transportøren, kan skaderne ligeså godt ske på transportørens ting eller personale.

Uanset underleverandørens forsikringsdækning, er transportøren dog berettiget til at afvise kundens krav og i stedet henvise kunden til at rette sit krav mod underleverandøren. Dette forhindrer naturligvis ikke transportøren i som et led i sin kundeservice at lægge erstatningsbeløbet ud for underleverandøren. I givet fald skal det dog klart meddeles kunden, at det er kundens risiko, såfremt underleverandøren ikke har sin forsikringsdækning i orden og i øvrigt viser sig at være insolvent.

Særligt om personskader
Desværre sker der ikke altid kun tingsskader i forbindelse med transporters udførelse. Således sker det også, at kundens lagerpersonale for eksempel får en palle ned over sig i forbindelse med losning fra en lastbil, eller at lagerpersonalet påkøres med en truck ført af transportørens personale. I disse tilfælde skal kunden, som er lagermedarbejderens arbejdsgiver, straks melde skaden til sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring, der dækker personskader forårsaget af arbejdet.

Det vil herefter være op til arbejdsskadeforsikringen at undersøge, om der kan gøres et regresansvar gældende mod transportøren eller dennes underleverandør, hvis medarbejder var skyld i skaden. Den skadede lagermedarbejder vil dog uanset en sådan regressag, fra arbejdsskadeforsikringen få betaling af sine udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén med mere.

Det ovenfor anførte om ansvaret for tingsskader gælder herudover i vidt omfang også i forhold til skader på kundens personale.

Afsluttende bemærkninger
Indgår transportøren et længerevarende transport- eller logistiksamarbejde med kunden, vil det på grund af de problemer, som de ovenfor skitserede skader i praksis fører til, ofte være hensigtsmæssigt for begge parter, at aftale en ansvarsfordeling eller ansvarsfrihed for skader på kundens eller tredjemands anden ejendom end godset. Så er der for de fleste tilfælde taget hånd om problemstillingerne på forhånd, til gavn for begge parter.