Logistik-virksomhed kører ind på e-handels markedet

Tirsdag 20. december 2016 kl: 12:43
Af: Redaktionen

Den international logistic udbyder, Scan Global Logistics, investerer i systemet Shippii, der er en start-up teknologiplatform af distribution inden for e-handel. Med investeringen melder Scan Global Logistics sig på e-handels markedet ved at tilbyde en løsning inden for e-handelsdistribution

- Vi er utroligt begejstrede for at kunne tilbyde vores kunder og deres kunder en business-to-consumer-løsning. Det er et naturligt supplement til vores eksisterende produktsortiment og passer godt ind i vores vækststrategi. Vi vil være i stand til at betjene et nyt, hurtigt voksende segment af logistik markedet ved at tilbyde business-to-consumer-leverancer i Norden gennem en ”state of the art” distributions gateway " siger Jesper Nielsen, der er administrerende direktør for Scan Global Logistics.


Shippii ApS bliver selvstændigt drevet, under navnet "Shippii"  og Jakob Birk er blevet udnævnt som administrerende direktør. Jakob Birk har en baggrund i transportindustrien og detailsektoren - senest fra Dansk Supermarked, hvor han varetog stillingen som Senior Supply Chain Manager og var ansvarlig for opbygningen af deres e-handel distributionsnet.


- Jeg er stolt og glad for at være blevet en del af Shippii, og jeg ser et stort potentiale i at tilbyde vores ydelser til privatkunder, web-baserede markedspladser og web-sites med behov for en stærk distributionsløsning. Nutidens forbrugere forventer en palette af distributionsmuligheder, hvilket  direkte påvirker konvertering og salg - og alt sammen til en lavere pris, siger Jakob Birk, der betegner Shippii’s tilbud som både unikt og banebrydende. 


Han mener, at Shippii vil ramme et segment af markedet, der har manglet stærke, fleksible, hurtige og smidige løsninger. 


- De behov vil Shippii kunne afdække, siger Jakob Birk.


Om Scan Global Logistics
  • Scan Global Logistics er en nordisk baseret full-service global speditionsvirksomhed med 1.200 medarbejdere, der arbejder ud af 90 kontorer i 20 lande
  • Scan Global Logistics har specialiseret sig i komplekse logistikløsninger. SGL tilbyder kunderne en bred vifte af globale transport og logistik supply chain løsninger med en fuldstændig dækning på luft, hav og land transport
  • Scan Global Logistics har investeret fem millioner kroner i Shippii

Om Shippii
  • Shippii er en dansk/tysk baseret software-virksomhed, der er specialiseret i e-handeldistribution
  • Shippii tilbyder e-handelsvirksomheder et væld af sidste mile leveringsmuligheder gennem en egen udviklet "Distribution Gateway"




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.