V-Regeringen udpeger nye bestyrelsesmedlemmer i Hovedstadens Letbane I/S

Fredag 11. november 2016 kl: 14:39
Af: Jesper Christensen

I den politiske aftale fra 12. maj i år om Hovedstadens Letbane fremgik det, at bestyrelsens sammensætning skulle ændres til fremover at bestå af fem statslige repræsentanter mod i dag tre. Det ene af de nye medlemmer er Mogens Therkelsen, der ind til 2012 var administrerende direktør i godstransportvirksomheden H.P. Therkelsen A/S i Padborg. Antallet af kommunale og regionale repræsentanter bliver uændret to plus to

V-Regeringen har på den baggrund besluttet, at der skal ske et skift på alle de statslige poster.


Birgitte Brinch Madsen, der er ejer af virksomheden Brinch Advice, erstatter den nuværende bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard. 


Samtidig indtræder følgende i bestyrelsen:
  • John Steen-Mikkelsen - administrerende direktør i Danske Færger A/S og Bornholmstrafikken Holding A/S 
  • Niels Hald - administrerende direktør i Bryggeriforeningen
  • Mogens Therkelsen - Tidligere administrerende direktør i transportkoncernen H.P. Therkelsen A/S
  • Helle Busck Fensvig - direktør i forlaget Arnold Busck A/S

De to nuværende bestyrelsesmedlemmer Johnny Hansen og Dorte Vinther udtræder samtidig.


Skæringsdatoer var 9. november 2016.


Om de tidligere repræsentanter:
  • Anne Grete Holmsgaard - tidligere medlem af Folketinget for SF og nuværende direktør i interesseorganisationen BioRefining Alliance, der arbejder for at fremme bæredygtige biobrændstoffer og andre avancerede biobaserede produkter
  • Johnny Hansen - direktør i busselskabet Umove og tidligere direktør i Arriva
  • Dorte Vinther - HR-direktør i Enetginet.dk

Anne Grete Holmsgaard, Johnny Hansen og Dorte Vinther blev udpeget som Statens repræsentanter i Hovedstadens Letbane A/S i september 2013 under den daværende S-R-SF-Regering.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.