Transportområdet markerede sig med flere konkurserTirsdag 6. september 2016 kl: 12:34 Af: Jesper ChristensenI august sidste år gik 7 virksomheder på transportområdet konkurs. I august i år var tallet steget til 13. Det giver en procentvis stigning på 85,7 procent. Af forskellige årsager lå tallene for august sidste år sandsynligvis unormalt lavt, så det kan være svært at sammenligne tallene Det perspektiv skal også med, når man ser på de seneste 12 måneder. Her tegner transportområdet sig for 200 ud af i alt 5.850 konkurser. I den foregående 12 måneders periode var tallet 186 ud af 4.385 konkurser. Det er en stigning på 14 - eller 7,5 procent. Hvis man sammenligner transportområdets andel af det samlede antal konkurser, var det i de seneste 12 måneder på 200 ud af 5.850, hvilket svarer til 3,4 procent. I den foregående 12 måneders periode andelen 186 ud af 4.385, hvilket svarer til 4,2 procent. - I andet halvår 2015 var konkurstallene uforholdsmæssigt lave, mens første halvår i år har leveret uforholdsmæssigt mange konkurser. Holder man det sammen med, at der har været talt om forsinkelser i myndighedsbehandlingen efter indførelsen af ny IT, giver det god mening ikke at fortolke for hårdt på den forholdsmæssige stigning, siger Henrik Petersen, der er Market President i Experian, som månedligt offentliggør en konkursstatistik. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |