Højesteret har talt - flypassagerer får kompensation for forsinket fly

Mandag 20. juni 2016 kl: 11:09

Af: Af advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og stud.jur. Maria Duus, Andersen Partners Advokatpartnerselskab

Højesteret har for nyligt i to sager afgjort, at flyselskaber ikke kan nægte at betale kompensation til passagerer for flyforsinkelse i visse tilfælde af tekniske fejl ved flyet. Der ligger angiveligt mellem 1.300-2.000 lignende sager, som omfatter tusindvis af passagerer, på standby. Sagernes behandling har afventet afgørelserne fra Højesteret med henblik på at få afklaret, hvornår man som flypassager kan forvente kompensation for forsinkelse i anledning af tekniske fejl

I den ene sag skulle en bedstemor 28. juni 2013 sammen med sit barnebarn rejse med Primera Air fra Billund Lufthavn til Chania Lufthavn på Kreta. Flyet skulle efter planen afgå fra København kl. 06.45 lokal tid med ankomst i Chania kl. 10.55 lokal tid. Flyet gennemgik et dagligt rutinetjek om morgenen 28. juni 2013 kl. 05.30 lokal tid, hvor der ikke blev bemærket noget, men kort tid efter rutinetjekket meldte besætningen om et teknisk problem til ”Operations Control”. Det blev herefter konstateret, at der var en teknisk fejl ved to kontakter, som viser stillingen af flyets flaps på vingerne. Ca. kl. 07.20 lokal tid blev det besluttet, at flyet skulle blive på jorden på grund af fejlen, og Primera Air havde også på dette tidspunkt efterlyst et erstatningsfly. Samtidig efterlyste Primera Air reservedele med henblik på at udbedre fejlen. Ca. kl. 10.30 lokal tid var de nødvendige reservedele fremskaffet, og flyet afgik fra Billund Lufthavn kl. 16.10 lokal tid og ankom til Chania kl. 20.41 lokal tid, dvs. 9 timer og 46 minutter senere end planlagt.

Den anden sag blev oprindeligt anlagt af 10 flypassagerer, der 22. august 2013 skulle rejse med Primera Air fra Københavns Lufthavn kl. 08.00 lokal tid med planlagt ankomst i Varna Lufthavn i Bulgarien kl. 13.15 lokal tid. Det pågældende fly var blevet godkendt til flyvning fra Ostrava Leos Janácek Lufthavn i Tjekkiet 21. august 2013, men der var senere den samme aften ca. kl. 23.30 lokal tid blevet konstateret en brændstoflækage på flyet. Brændstoflækagen var forårsaget af en revne i et brændstofdæksel på grund af utætheder i pakningsmaterialet. Det blev besluttet, at flyet måtte blive på jorden på grund af fejlen. 22. august 2013 kl. 09.58 lokal tid havde flyselskabet fået meddelelse om, at den nødvendige reservedel til reparationen af brændstofdækslet var lokaliseret i Warszawa Lufthavn. Reservedelen ankom til Tjekkiet samme dag kl. 18.14. Der blev givet meddelelse fra ”Operations Control” om, at flyet var repareret og klar til afgang fra Tjekkiet kl. 20.18 lokal tid. Det var i mellemtiden blevet besluttet, at et andet af Primera Airs fly skulle overtage flyvningen på ruten København-Varna. Kl. 19.00 lokal tid afgik erstatningsflyet fra Københavns Lufthavn, og kl. 00.12 lokal tid landede flyet på den endelige destination i Varna Lufthavn i Bulgarien, dvs. 10 timer og 58 minutter senere end den planlagte ankomst.

Samtlige passagerer i de ovennævnte sager krævede herefter kompensation på op til 3.000 kroner per passager af flyselskabet for forsinkelserne. Primera Air havde hidtil afvist at betale kompensationen under henvisning til, at forsinkelserne skyldtes tekniske fejl, som var ekstraordinære omstændigheder, som lå uden for selskabets kontrol. Det var Højesteret imidlertid uenig i.

I den første sag udtalte Højesteret i sin afgørelse blandt andet, at forsinkelsen skyldtes en teknisk fejl på to kontakter (sensorer), som viser positionen for de flaps, der er på vingernes bagkant. Fejlen blev meldt af flyets Proximity Switch Electronic Unit (PSEU-system), som oplyser om fejl ved flyets enkelte komponenter. Flyproducenten, Boeing, orienterede første gang ved en service bulletin i december 2009 luftfartsselskaberne om, at flere selskaber havde rapporteret om defekte flap-kontakter, og at Boeing havde konstateret, at afisningsvæske kunne trænge igennem forseglingen til kontakterne og gøre dem defekte. Boeing anviste samtidig muligheden for at udskifte de oprindelige kontakter med nyudviklede kontakter, som var bedre forseglede. Primera Air foretog i januar 2010 en vurdering af Boeings anvisning, men valgte i lyset af hidtidige erfaringer ikke at følge Boeings forslag til afhjælpning. Højesteret fandt, at den tekniske fejl i den foreliggende sag ikke kunne anses for en ”usædvanlig omstændighed”, allerede fordi der ikke var tale om et uforudset sikkerhedsproblem. Primera Air var således blevet underrettet af Boeing om flapkontakternes sårbarhed over for indtrængning af afisningsvæske tre et halvt år forud for den aktuelle flyvning, men valgte ikke at følge Boeings forslag om at udskifte flapkontakterne. Under disse omstændigheder var Primera Air ikke fritaget for at betale kompensation til bedstemoren og barnebarnet.

I den anden sag udtalte Højesteret blandt andet, at forsinkelsen var forårsaget af en teknisk fejl i form af en utæthed ved dækslet til brændstoftanken på undersiden af vingen, som medførte lækage af brændstof. Utætheden skyldtes en revne i tætningsmaterialet (mellemlægget) ved dækslet, der var opstået som følge af indtrængning af fugt og skiftet mellem temperaturer over og under frysepunktet under flyvningerne. Det fremgik af den under sagen indhentede sagkyndige udtalelse, at fejlen skyldtes en uhensigtsmæssig konstruktion i det pågældende mellemlæg. Højesteret lagde til grund, at den uhensigtsmæssige konstruktion medførte en generel sårbarhed over for indtrængende fugt.
Flyproducenten, Boeing, havde kendt til problemet siden 2009, men det kunne ikke lægges til grund, at Boeing forud for den aktuelle flyvning i august 2013 havde orienteret Primera Air om risikoen for revner i tætningsmaterialet ved dækslerne. Der var heller ikke fra luftfartsmyndighedernes side stillet krav om udskiftning af brændstofdækslerne. Det blev efter den sagkyndige udtalelse lagt til grund, at der blev foretaget kontrol for brændstoflækager i forbindelse med den kontrol af flyet, som udføres før hver start (”Pre Flight Check”). Det var i forbindelse med en sådan kontrol, at den tekniske fejl på flyet blev opdaget. Højesteret fandt på den anførte baggrund, at fejlen måtte anses for opstået i forbindelse med Primera Airs sædvanlige drift, og at udbedring af fejlen ikke lå uden for Primera Airs faktiske kontrol. Der var således ikke - som anført af Primera Air - grundlag for undtagelsesvis at anse fejlen som en skjult fabrikationsmangel. Da forsinkelsen efter det anførte ikke kunne tilskrives ”usædvanlige omstændigheder”, var Primera Air ikke fritaget for at betale kompensation til de 10 passagerer.

Dommenes rækkevidde
De to afgørelser fra Højesteret stemmer overens med de domme, der blev afsagt i de samme sager i byretten og landsretten. De er også helt på linje med de domme på området, som er afsagt af EU-domstolen.

Der skal således være tale om usædvanlige omstændigheder, for at et flyselskab kan blive fritaget for at betale kompensation ved aflysning eller forsinkelse. EU-domstolen fastslog i september 2015, at tekniske fejl ikke udgør sådanne usædvanlige omstændigheder. Dette gælder, selv om den tekniske fejl er opstået pludseligt, og derved kan siges at have skabt uforudsete sikkerhedsproblemer. Netop fordi retten til kompensation har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer, skal der mere end blot en teknisk fejl til, at flyselskaberne fritages for at betale kompensation. Kun ved for eksempel skjulte fabrikationsfejl eller skader efter sabotage- eller terrorhandlinger vil tekniske fejl kunne fritage fra at skulle betale kompensation. De tekniske fejl skal således være resultatet af begivenheder, som ikke er et led i det berørte flyselskabs sædvanelige aktivitetsudøvelse og skal ligge uden for flyselskabets faktiske kontrol på grund af fejlens karakter eller oprindelse.

De netop afsagte domme vil formentligt danne præcedens i tilsvarende sager. Således skulle der i byretterne herhjemme angiveligt ligge mellem 1.300-2.000 lignende sager, som omfatter tusindvis af passagerer, på standby. Sagernes behandling har afventet afgørelserne fra Højesteret med henblik på at få afklaret, hvornår man som flypassager kan forvente kompensation for forsinkelse i anledning af tekniske fejl.