SAS skruer ned for lyden i morgenfly

Onsdag 1. juni 2016 kl: 11:27
Af: Redaktionen

Det bliver fremover mere stille ombord på SAS’ morgenafgange. SAS tester frem til september et nyt koncept - Silent Morning Flights - målrettet SAS’ kunder, som ofte rejser om morgenen. Besætningen og kaptajnen vil fortsat byde de rejsende velkommen ombord, men efter sikkerhedsgennemgangen og indtil landing sker ingen serviceannoncering

Det nye koncept omfatter indenrigsafgange og flyvninger inden for Skandinavien frem til klokken ni om morgenen. 


- Vi kalder det Silent Morning Flights, og det indføres for, at vores kunder skal kunne udnytte tiden på morgenflyet til det, de selv ønsker såsom sove, læse, spise morgenmad eller forberede arbejdsdagen. Vi lytter hele tiden til vores meste frekvente rejsende, og vi ved, at de foretrækker at nyde morgenkaffen i stilhed, snarere end til lyden af en annoncering, de har hørt mange gange før. Derfor gør vi denne test, siger Stephanie Smitt Lindberg, der er produkt- og udviklingschef i SAS.


I tillæg til kaptajnen velkomsthilsen ombord, vil sikkerhedsgennemgangen fortsat fremføres. Derefter vil der være stille i kabinen frem til landing.


For de frekvente rejsende har SAS den seneste tid også åbnet flere Café Lounges, og i forrige uge lancerede SAS en City Lounge i det centrale Stockholm.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.