Store og små bilister kan bruge BroBizz på færgerne til de danske øerOnsdag 4. november 2015 kl: 10:16 Af: RedaktionenFra onsdag bliver de danske øer lidt lettere tilgængelige for de rejsende. Et nyt samarbejde mellem rederiet Færgen og BroBizz A/S betyder, at bilister med en BroBizz i bilen, automatisk kan betale billletten via bizzen, der især er kendt fra Storebæltsforbindelsen
- For danske rejsende er der tale om en god nyhed, fordi samarbejdet fjerner nogle af barriererne i forbindelse med danskernes rejseaktivitet. Det vil alt andet lige være en fordel at kunne gøre brug af det samme velfungerende betalingsmiddel, uanset om man rejser med færgen eller kører over en bro. Samtidig er det med den nye løsning kun nødvendigt at registrere sine kontaktdata og kreditkortoplysninger ét sted, hvilket også vil gøre det nemmere og mere overskueligt at rejse i Danmark, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef i rederiet Færgen. BroBizz kan i forvejen benyttes som betalingsmiddel på en lang række færgeoverfarter, betalingsveje og broforbindelser i Skandinavien, ligesom løsningen omfatter lufthavnsparkering i Kastrup og Billund samt gadeparkering i en række større europæiske byer. Indlemmelsen af de danske øer via rederiet Færgen er seneste led i bestræbelserne på at udbrede brugen af BroBizz med det formål at gøre det lettere at være rejsende i Danmark og resten af Norden samt på længere sigt i flere lande i EU. - Vi er glade for, at samarbejdet med Færgen nu går i luften til gavn for vores kunder, som hermed får endnu en mulighed for at benytte BroBizz. Aftalen betyder, at kunderne fremover kan anvende deres BroBizz på stort set alle færgeruter i Danmark, og derfor er samarbejdet vigtigt for os i målsætningen om hele tiden at udvikle selskabets tjenester til kundens fordel, siger adm. direktør i BroBizz A/S Helle Bech. Kunder hos BroBizz A/S, der ønsker at anvende deres BroBizz som betalingsmiddel på Færgens ruter, skal indgå en lokalaftale med Færgen, hvorefter de får tilgang til den nye service. Ligeledes har Færgens faste kunder, der hidtil har benyttet en såkaldt Færgen Bizz, i stedet fået tilsendt en BroBizz, som altså nu kan benyttes på alle Færgens ruter. For Færgens kunder følger alle priser, rabatter og fordele med over i den nye ordning, ligesom overfartshistorikken bliver overført, således at den lavest mulige billetpris kan opnås. Fakta om BroBizz A/S
Fakta om Færgen
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |