Oliedirektør har været 25 år i samme selskabMandag 2. november 2015 kl: 12:40 Af: RedaktionenClaus Gottlieb, der er 52 år, kan fejre 25-års jubilæum i virksomheden Uno-X Energi. Virksomheden har blandt andet store erhvervsvirksomheder som kunder inden for alle de brancher i Danmark, hvor der forbruges olie
Siden da er der løbet meget olie gennem slangerne, og Claus Gottlieb har arbejdet sig op i først Texaco, siden HydroTexaco, hvor han havde adskillige stillinger i virksomhedens forskellige salgsafdelinger og sidenhen som frontfigur i ét af Danmarks største energiselskaber. Claus Gottlieb, der tog en MBA-uddannelse i 2010, er ikke blot kendt som en direktør, der leverer resultater på bundlinjen. Hans ledelsesfilosofi er også mærkbar hele Uno-X’ organisation. - Jeg har på mange måder taget Odd Reitans - ejer af Reitangruppen - ledelsesfilosofi til mig. Vi tror på, at vi ved at "bygge” store mennesker kan skabe et miljø og en organisationskultur, der gør, at alle i Uno-X kan træffe de rigtige beslutninger hurtigt og effektivt uden mellemledere, uden regeltyranni og bureaukrati. På den måde kan vi skabe den største værdi for vores ejer og kunder - alt imens medarbejderne udvikler sig og har det sjovt med det arbejde, de udfører, siger Claus Gottlieb. Uno-X er ejet af Reitangruppen A/S, der blandt andet står bag Rema 1000. Uno-X-energi, der leverer brændstof til store dele af erhvervslivet, har på mange måder har været first-movers inden for branchen. Især inden for kortsikkerhed og forebyggelse af dieselsvind, som er et stort problem i transportbranchen, har Claus Gottlieb og Uno-X Energi gjort en massiv indsats de seneste år. Uno-X Group, ejes af Reitangruppen A/S, som desuden ejer de landsdækkende kæder, Rema 1000 og 7-eleven. Uno-X skønnes at have en bruttoomsætning på 10 milliarder kroner, samt en markedsandel af det danske oliemarked på 14 procent. Desuden ejer Uno-X 50 procent af selskaberne Skanol A/S og Samtank A/S. Om Samtank A/S
Om Skanol
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |