TRANSPORTJURISTERNE SKRIVER:

Ryanair-sagen har faet sin afgørelse

Mandag 3. august 2015 kl: 15:16
Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og stud.jur. Mikael Ask Bindslev Christensen, Andersen Partners Advokatpartnerselskab

Transportjuristerne skriver i augusts indlæg om konsekvenser for transportbranchen af Arbejdsrettens afgørelse i Ryanair og Serviceforbundets uenighed om overenskomstforhold og ret til konflikt. Eksempelvis vil en arbejdstager, der sædvanligvis udfører sit arbejde i Danmark, således i visse tilfælde kunne påberåbe sig de ufravigelige danske ansættelsesretlige regler, selvom medarbejderens ansættelseskontrakt måtte være underlagt lovgivningen i et andet europæisk land

Onsdag 1. juli afsagde Arbejdsretten dom i sagen mellem Serviceforbundet og Ryanair Ltd. Dommen har allerede har fået megen medieomtale og har blandt andet ført til, at Ryanair har valgt at nedlægge sine baser i København og Billund. I det følgende omtales to af de spørgsmål, som Arbejdsretten i sin afgørelse tog stilling til. Disse spørgsmål er således af generel interesse for transporterhvervet. 


Sagen kort
Sagen drejede sig om en arbejdskonflikt mellem Serviceforbundet og Ryanair. På baggrund af nyheden om, at Ryanair udover sin base i Billund ønskede at etablere yderligere en base i Købehavn sendte Serviceforbundet i januar 2015 et brev til Ryanair, hvori Serviceforbundet meddelte, at det ønskede at overenskomstdække piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i Billund og København. Ryanair takkede imidlertid nej til at mødes med Serviceforbundet. 


Ryanair henviste til, at Ryanair er et irsk luftfartsselskab, der opererer fly indregistreret i Irland, der som sådan er defineret som irsk territorium. Ryanair anførte videre, at deres ansættelseskontrakter er underlagt irsk ret, der garanterer såvel Ryanair og deres ansatte frit fagforeningsvalg og derfor forebygger indblanding fra tredjeparter såsom Serviceforbundet. 


På den baggrund varslede Serviceforbundet 3. februar konflikt i form af blokade og strejke overfor Ryanair. Det indebar, at ingen af forbundets ansatte efter en nærmere bestemt dato måtte tage ansættelse hos Ryanair, ligesom allerede ansatte medlemmer skulle gå i strejke efter udløbet af deres individuelle opsigelsesvarsel. Serviceforbundet meddelte endvidere, at LO på forbundets vegne ville indklage Ryanair for Arbejdsretten med henblik på at få fastslået konfliktens lovlighed. LO indbragte samme dag sagen for Arbejdsretten. 


Hovedspørgsmålene under den efterfølgende sag ved Arbejdsretten var, om det arbejde, der skulle udføres af piloter og kabinepersonale, der var stationeret på Ryanairs baser i Danmark, havde en sådan tilknytning til Danmark, at Serviceforbundets krav om overenskomst i henhold til dansk ret havde den fornødne styrke og aktualitet. Dette var parterne således ikke enige om. 
  

Social dumping
Arbejdsretten udtalte i forbindelse med dette hovedspørgsmål, at der som udgangspunkt er konflikt-ret til støtte for overenskomstkrav for alt arbejde, der udføres på dansk grund. Arbejdsretten udtalte videre, at konflikt-retten gælder i princippet, uanset om arbejdet udføres af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver og med dansk eller udenlandsk personale. Det kræves endvidere ikke, at arbejdstagerorganisationen har medlemmer, der er ansat på den virksomhed eller den del af en virksomhed, som organisationen søger at opnå overenskomst for. 


Således er den almene faglige interesse i at opnå overenskomst med en sådan virksomhed ifølge Arbejdsretten blandt andet begrundet i: ”..at arbejdstagerorganisationen har interesse i at undgå, at virksomheder uden overenskomst kan virke konkurrenceforvridende i forhold til virksomheder, som har påtaget sig overenskomsten (”social dumping”). 


Arbejdsretten udtalte i den forbindelse, at det anførte ikke indebærer, at arbejdstagerorganisationen kan kræve overenskomst med udenlandske selskaber i alle tilfælde, hvor de pågældende selskabers arbejde har berøring med dansk område: ”I sager om international transport med tog og lastbil har Arbejdsretten således fastslået, at der i almindelighed ikke kan kræves overenskomst med udenlandske selskaber, hvis ansættelsesstedet ligger i udlandet og hvis arbejdet her i landet er et naturligt og underordnet led i den internationale transports gennemførelse...”. 


Arbejdsretten henviste til anden transportsag
Arbejdsretten henviste i den forbindelse blandt andet til afgørelsen i en sag fra 2014 mellem 3F og Kim Johansen Transport OÜ. I den sag havde sidstnævnte selskab, der er etableret i Estland, indklaget 3F for Arbejdsretten. 3F havde således varslet kampskridt i form af blokade og sympatikonflikter mod virksomhedens danske moderselskab, Kim Johansen Transport A/S. 3F varslede disse kampskridt, fordi Kim Johansen Transport OÜ ikke aflønnede sine chauffører i overensstemmelse med overenskomsten mellem 3F og moderselskabet, selvom chaufførerne hovedsageligt udførte deres arbejde ved at køre i dansk indregistrerede lastbiler tilhørende Kim Johansen Transport A/S. Kim Johansen Transport OÜ mente sig imidlertid alene bundet af estisk ret i forholdt til sine chauffører. 


Også i denne sag skulle Arbejdsretten afgøre, om 3F’s interesse i at opnå overenskomst med Kim Johansen Transport OÜ havde den fornødne styrke og aktualitet. Til det udtalte Arbejdsretten blandt andet, at Kim Johansen OÜ stod for rekruttering, ansættelse, afskedigelse, udbetaling af løn til chaufførerne. Selskabet stod endvidere for indberetning af sociale afgifter til de estiske myndigheder, at tjekke at chaufførerne overholdt kørehviletidsreglerne og at udarbejde køreplaner for chaufførerne. Arbejdsretten lagde videre til grund at: ”..chaufførernes kørsel i Danmark i Kim Johansen International Transport A/S’ dansk indregistrerede lastbiler udgør en beskeden andel af det samlede antal kørte kilometer i de pågældende biler, og at chaufførernes arbejde her i landet må betragtes som et naturligt og underordnet led i de internationale transporters gennemførelse”. 


Under sagen var det således oplyst, at alene 2,9 procent af de kilometer, som alle bilerne i hele Kim Johansen Transport-koncernen havde kørt i november 2013 var blevet kørt i Danmark. Koncernen beskæftigede sig således hverken med national dansk landevejstransport eller cabotagekørsel i Danmark. 


Da 3F herefter ikke kunne godtgøre, at der forelå særlige omstændigheder, der gjorde, at 3F’s interesse i at opnå en overenskomst med Kim Johansen Transport OÜ havde den fornødne styrke og aktualitet, blev 3F’s varslede konfliktskridt kendt ulovlige. 


Tilknytningen til Danmark var en afgørende forskel
Det forhold at piloterne og kabinepersonalet i Ryanair-sagen var knyttet til baser i Danmark udgjorde i følge Arbejdsretten imidlertid en afgørende forskel til blandt andet den netop omtalte sag om international landevejstransport, hvor chaufførerne netop ikke var knyttet til en afdeling, base eller lignende i Danmark. 


Arbejdsretten udtalte i den forbindelse, at Ryanairs baser i Danmark udgjorde det faste mønstrings- og stationeringssted, at det var her arbejdet startede og sluttede, at medarbejderne selv måtte sørge for at komme til og fra lufthavnen og skaffe sig en bolig inden for en sådan afstand fra lufthavnen, at den pågældende kunne nå frem med times varsel. I praksis betød det, at personalet med base i Billund måtte bo i Danmark, mens personalet med base i Københavns lufthavn måtte bo i Danmark eller i Malmø- området. 


Den omstændighed, at størstedelen af det samlede arbejde i forbindelse med internationale flyvninger ud af København og Billund ikke blev udført på dansk territorium indebar således ikke, at personalet og det arbejde det udførte, derved fik en stærkere faktisk og reel tilknytning til et bestemt andet land, herunder til flyets registreringsland, end til baselandet. Det var den lufthavn, hvor personalet havde sin base, der var centrum for piloternes og kabinepersonalets erhvervsudøvelse. Det var her, det danske personale mødte ind. Det var her, arbejdet med at forberede flyvningen udførtes. Og det var her, personalet efter endt arbejdsdag trådte af og tog hjem til deres private bolig. Personalet havde derfor et naturligt socialt tilknytningspunkt både i forbindelse med arbejdet og i fritiden til deres base i Danmark. 


På den baggrund fandt Arbejdsretten efter en samlet vurdering, at det arbejde, der udførtes af piloter og kabinepersonale, der var stationeret på Ryanairs baser i Danmark, havde en sådan tilknytning til Danmark, at Serviceforbundets interesse i at overenskomstdække arbejdet havde den fornødne styrke og aktualitet. 


Af formelle grunde var det konkrete konfliktvarsel imidlertid ulovligt. Alligevel var afgørelsen en sejr for Serviceforbundet. Afgørelsen førte som allerede nævnt til, at Ryanair helt valgte at nedlægge sine baser i Danmark. 


Konvention fra 1944 blev draget frem
I afgørelsen tog Arbejdsretten blandt andet også stilling til, om det var korrekt, som hævdet af Ryanair, at personalet udelukkende udførte arbejde på irsk territorium, når de arbejdede på flyet, fordi flyene var indregistreret i Irland. Ryanair henviste her til Chicago Konventionen fra 1944 vedrørende international civil Luftfart, som Danmark har tiltrådt. I den står blandt andet, at Luftfartøjer har den Stats Nationalitet, i hvilken de er registreret. 


Arbejdsretten slog imidlertid fast, at bestemmelsen ikke indebærer en fravigelse af, hvad der i folkeretten normalt forstås ved territoriet. Handlinger, herunder arbejde, foretaget om bord på et irsk indregistreret fly, mens flyet står på jorden i en dansk lufthavn, var ifølge Arbejdsretten således foretaget på dansk territorium. Det samme gjaldt, så længe flyet befandt sig i dansk luftrum. For vurderingen af spørgsmålet om, i hvilket land arbejdet udførtes, var det derfor uden betydning om arbejdet udførtes i en bygning i lufthaven eller om det udførtes om bord på flyet, mens det stod på jorden i lufthavnen eller befandt sig i danske luftrum. 


Konsekvenser for transportbranchen 
Det arbejdsretlige system i Danmark er i særdeleshed karakteriseret ved fagforeningernes overenskomster med arbejdsgiverne eller arbejdsgiverorganisationerne. Dette arbejdsretlige system skiller sig ud fra mange andre lande både inden- og udenfor Europas grænser, hvor det i stedet i høj grad er statsmagten, der lovregulerer arbejdstagernes arbejdsvilkår. Når der eksisterer en sådan forskel i systemerne landene imellem, bør også transportvirksomheder, der jævnligt opererer i Danmark, være opmærksomme på, hvilke arbejdsretlige/ansættelsesretlige regler, der gælder for selskabets medarbejdere. 


Selv hvis arbejdet ikke hører under en overenskomst herhjemme, vil en arbejdstager, der sædvanligvis udfører sit arbejde i Danmark, således i visse tilfælde kunne påberåbe sig de ufravigelige danske ansættelsesretlige regler, selvom medarbejderens ansættelseskontrakt måtte være underlagt lovgivningen i et andet europæisk land. 


Det er tilfældet, hvis de ufravigelige danske regler stiller den ansatte bedre end det lands regler, som ifølge kontrakten ellers skal regulere ansættelsesforholdet. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.