It-leverandør: Der er penge at spare ved at samle systemerneFredag 3. juli 2015 kl: 08:51 Af: Jesper ChristensenMan kan spare mange penge og tid på køre- og hviletids-administrationsomkostningerne ved at samle alle systemer i et. It-virksomheden DigiTach peger på, at mange vognmænd ofte oplever kringlede systemer og at hver bil har sit eget system. Nogle gange betyder det, at en vognmand skal have styr på fire-fem systemer, for at få styr på sin egenkontrol DigiTach har med det som udgangspunkt samlet fire systemer i ét. Som et eksempel fremhæver DigiTach en kunder, som har sparet mellem 10.000 og 15.000 kroner om måneden på administration og løn Den pågældende kunde har 32 biler, både MAN, Volvo og Scania’er og brugte fjern-download fra alle tre lastbilproducenter. Derudover var der seks ældre lastbiler, hvor køre- og hviletidsdata skulle downloades manuelt. Dermed skulle virksomheden håndtere i alt fire forskellige systemer. Det betød tre forskellige web-login til programmer med forskellige brugerflader samt eget program på en pc til behandling af de manuelle download. Nu har kunden fået monteret DigiTach Remote i 30 biler, så DigiTach styrer al download af data fra både førerkort og tachografer. Rapporter leveres løbende på mail i almindelig pdf format. Derved er det slut med flere forskellige login, samt program til de data, som downloades manuelt. To biler krævede nye tachografer for at tilkoble Remote. Men de to biler skal udskiftes til efteråret, så de downloades stadig manuelt, men data fra dem overføres til DigiTach, så de kører igennem samme system. Derved er fire forskellige systemer reduceret til 1. Der er ingen login, men direkte rapportlevering på mail. Ved udskiftning af biler flytter man DigiTach Remote bokse med over i de nye biler. Montering er omkostningsfri i forbindelse med køb af ny bil eller ved to-års tachograf eftersyn. Ifølge Digitach antager kunden at have sparet mellem 10.000 og 15.000 kroner på lønudgifter til at håndtere køre- og hviletidsdata fra firmaet lastbiler. Det dækker udgiften på DigiTach abonnement flere gange. Dertil nævner kunden, at de rent faktisk ikke rigtig vidste, hvad de skulle gøre i tilfælde af en indkaldelse med de ”gamle” systemer. Nu leverer DigiTach alle data og lister til politiet ved indkaldelse, så kunden skal ikke ind og hente data i flere forskellige systemer. DigiTach peger på, at systemerne fungerer i alle lastbilmærker. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |