Haxi opfordrer Trafikstyrelsen til at trække politianmeldelse tilbage

Onsdag 30. juli 2014 kl: 09:25
Af: Mikael Hansen

Trafikstyrelsen har misforstået Haxi-konceptet, som handler om spontan samkørsel, miljøfordele og bedre transportmuligheder i tyndt befolkede, siger medstifter og direktør i den danske Haxi-organisation Alexander Soender.

Trafikstyrelsen politianmeldte for et par uger siden samkørseltjenesten Haxi for at bryde reglerne for erhvervsmæssig personbefordring. Styrelsen havde angiveligt forsøgt at kontakte Haxi-organisationen, men uden held. 
Nu svarer Haxi igen med en opfordring til at trække politianmeldelsen tilbage.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra stifter og direktør Alexander Soender. Han siger:

- Vi synes, at Trafikstyrelsen har misforstået deres formål, hvis de mener, at de er sat i verden for at beskytte en presset taxibranchen. Intet tyder på at konceptet Haxi bryder med den eksisterende lovgivning: Haxi løser et samfundsproblem omkring transport især i udkantsområder, hvor vi giver brugerne mulighed for at dele transport med hinanden. Det har en masse positive effekter så som, at folk kan komme rundt, færre biler på vejene, mindre CO2-udslip etc. Det må netop være i samfundets interesse, og dermed være en interesse på Trafikstyrelsen skal tilgodese.


Haxi præsenterer sig selv på denne måde i pressemeddelelsen:

"Haxi er en ny tjeneste for spontan samkørsel, som formidler kontakt mellem passagerer og chauffører, der har behov for transport. Taxi benyttes via hjemmesiden haxi.me samt den gratis app "Haxi" til iPhone og Android. Tjenesten anbefaler at passagerer og chauffører deler omkostninger og at passageren donerer drikkepenge til chaufføren for at komme udenom taxilovgivningen. Haxi har været diskuteret intensivt i både Norge og Danmark, fordi taxiindustrien mener, tjenesten bryder taxilovgivningen."




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.