OK Plus i Padborg har fået ny forpagterFredag 21. december 2012 kl: 09:05 Af: RedaktionenDer er kommet en ny forpagter hos OK Plus i Padborg. Vagn Køhler har sat positive tiltag i gang både på udvalget af varer i butikken og menukortet i restauranten
- Jeg har en alsidig viden, som jeg synes kommer mig til gode på mange måder i arbejdet her på stationen, siger Vagn Køhler og fortsætter: - Jeg står for god service og godt købmandsskab, og jeg forventer det samme af mine ansatte, at de giver vores kunder en god oplevelse, når de handler hos os. Jeg tror også, at man kommer længst med ærlighed og forventer også, at mine ansatte er ærlige. Samtidig forventer jeg, at de yder noget ekstra, hvis der er travlt og når der er knap så travlt, kan vi selvfølgelig sagtens have det sjovt. Nye varer på hylderne Udvalget af varer har ændret sig en smule, siden Vagn Køhler trådte til. - Vi har fået mere fokus på udvalget af blandt andet blade, konfekture og blomster, og vi har også fået lidt legetøj i sortimentet. Det skal være sådan, at man kan finde en lille gave til sine unger, hvis man er på gennemfart, siger han. Med udvidede åbningstider i dagligvarebutikkerne har forretningen ikke så mange dagligvarer, men det mest nødvendige, kan kunderne finde. I vinafdelingen er sortimentet derimod er udvidet. Hjemmelavet mad Under samme tag er der restaurant, hvor Vagn Køhler og hans personale hver dag sørger for, at der er hjemmelavet dansk mad på menukortet til 55 kroner for en ret, og hver tirsdag kan kunderne spise stegt flæsk og persillesovs ad libitum. - Vi har selvfølgelig også frisksmurte sandwich og traditionel fastfood på kortet, siger Vagn Køhler, som i det hele taget vil lytte til kundernes behov og forespørgsler. Han glæder sig til at arbejde videre med butikken og har allerede fået mange positive tilkendegivelser fra kunderne, siden han trådte til i efteråret. ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |