Nordjyllands Trafikselskab: Trafikaftalen er godt nyt for Nordjylland og den kollektive trafik

Onsdag 13. juni 2012 kl: 14:15
Af: Redaktionen

Letbane, Rejsekort, ungdomskort, takstnedsættelser og supercykelstier. Den nye trafikaftale spænder bredt når der bliver delt 1 milliard kroner ud til den offentlige transport. Nordjyllands Trafikselskab peger på, at mange af tiltagende er til gavn for landsdelen

Planen om en letbane i Aalborg har i forbindelse med den nyligt indgåede trafikaftale mellemS-R-SF-Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten fået et statsligt tilsagn om støtte, når den igangværende forundersøgelse er færdig.

- Letbanen i Aalborg er blevet set og anerkendt som et seriøst projekt med politisk opbakning. Aalborg er blevet hørt, og når vi i 2013 begynder vores VVM-undersøgelse, så støtter staten os med hele 50 procent af den anslåede pris på 12 millioner. Det er rigtigt flot, og det er en anerkendelse af projektets holdbarhed og potentiale, siger bestyrelsesformand for Nordjyllands Trafikselskab, Thomas Kastrup-Larsen.

Rejsekort og takstnedsættelser
At der er politisk velvilje overfor rejsekortet kan ses i forbindelse med den nye trafikaftale, som lægger op til gratis rejsekort til op mod én million danskere. Samtidig vil rejsekortindehaverne få adgang til besparelser på op til 20 procent udenfor myldretiden.

- Rejsekortet får et kæmpe skub fremad. Ikke bare et blidt puf, nej, der bliver virkelig vist en stor politisk vilje til at gøre rejsekortet til en succes. Der er blevet sat penge af til, at når den første million danskere køber et rejsekort, så siger forligsparterne: Tak fordi du har bestilt rejsekortet. I stedet for at betale 50 kroner til rejsekortet, har du de 50 kroner, og de går direkte ind på dit kort. Det er et fantastisk initiativ, som sammen med 20 procent lavere takster uden for myldretiden, vil komme hele Nordjylland til gode. Vi er en af de landsdele, som er længst fremme med at udlede rejsekortet, siger Thomas Kastrup-Larsen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.