Mercedes-Benz i Danmark og Sverige får ny salgsdirektør

Mandag 30. august 2010 kl: 11:40
Af: Jesper Christensen

- Markus Denzler træder til på et meget afgørende tidspunkt for vores danske og svenske marked, siger administrerende direktør Jörg Himmelmann, som siden årsskiftet har været fungerende salgsdirektør

Mercedes-Benz i Danmark og Sverige får ny salgsdirektør
Markus Denzler er ny salgsdirektør hos Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. (Foto: Mercedes-Benz)
Markus Denzler tiltræder 1. september stillingen som salgsdirektør for Mercedes-Benz Erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige. Han overtager stillingen efter administrerende direktør Jörg Himmelmann, der har fungeret som midlertidig salgsdirektør i divisionen siden årsskiftet. Markus Denzler har arbejdet de sidste 12 år for Mercedes-Benz i Tyskland.
- Markus Denzler træder til på et meget afgørende tidspunkt for vores danske og svenske marked. Internationalt har 2010 indtil nu været et godt år for Daimler Gruppen med en stigning i salget på ikke mindre end 27 procent i forhold til samme periode sidste år. I det lys har vi naturligvis også ambitiøse mål for det nordiske marked, og Markus er den helt rette mand til at stå i spidsen for denne udvikling, siger Jörg Himmelmann.

Markus Denzler betegnes som Mercedes-mand til benet. Han startede for 12 år siden som trainee hos Daimler biler i Tyskland og har siden arbejdet sig opad inden for organisationen. Senest kommer Markus Denzler fra en stilling som Senior Manager i afdelingen for international salgs- og forretningsudvikling for lastbildivisionen.
Markus Denzler er master i Business Administration (MBA) og har læst International Marketing. Han er 38 år, gift og har et barn.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.