Bilimportør lader Ladaerne blive hjemme

Tirsdag 9. marts 2010 kl: 08:54
Af: Jesper Christensen

I de seneste to år er de danske bilkøbere gået i en stor bue uden om de russiske Lada-biler, som havde sin storhedstid i Danmark i 1980-erne. Nu lukker importøren for salget af fabriksnye biler

Bilimportør lader Ladaerne blive hjemme
Russiske Lada eksisterer stadig. Men den danske importører har besluttet at stoppe importen. De seneste to år er der ikke solgt én eneste Lada i Danmark.
Normalt beskæftiger vi os ikke ret meget med privatbiler her på transportnyhederne. Men vi gør nu en sjælden undtagelse.
Det drejer sig om, at Lada-importøren Nic. Christiansen i Kolding ifølge dagbladet Politiken har besluttet at stoppe importen af russiske Lada'er.
Baggrunden er, at danske bilkøbere gennem de seneste to år er gået en stor bue uden om det russiske bilmærke, så der ikke er afsat én eneste Lada i Danmark.
I 1980'erne - som af mange bliver husket som fattig-firserne med den konservative statsminister Poul Schlüters kartofel-kur som med begrænsing af blandt andet rentefradragsretten skulle rette op på store underskud på den ene og den anden balance, bringe den høje arbejdsløshed ned og rette op på andre ulyksalighed - var Lada et meget populært bilmærke på det danske marked på grund af prisen.

Lada bliver stadig eksporteret til Tyskland, hvor man kan finde modellerne Kalina, Priora og Niva.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.