HV-Transport blev Årets Transportvirksomhed

Mandag 26. maj 2008 kl: 08:35
Af: Jesper Christensen

HV-Transport blev Årets Transportvirksomhed
Fra venstre Formand for DTL Jørgen Egeskov Jensen, Vognmandsparret Ester og Poul Jørgensen og transportminister Carina Christensen (K), som overrakte trofæet som Årets Transportvirksomhed 2008.

DTL kårede Årets Transportvirksomhed på generalforsamlingen i Århus lørdag formiddag

Det blev HV-Transport i Herning, der kørte hjem med trofæet og kan kalde sig Årets Transportvirksomhed 2008 efter DTLs generalforsamling i Århus lørdag formiddag.
Virksomheden fra Herning blev valgt blandt i alt seks nominerede kandidater fra forårets regionale kåringer.
De øvrige kandidater var Munkbøl's Transportservice ApS fra region Sjælland, Vognmand Leth A/S fra region Syd, transportvirksomheden Leif M. Jensen A/S fra region Hovedstaden, flyttevirksomheden Handy Flyt A/S indstillet af DMF og transportvirksomheden Torben Rafn & Co. A/S, indstillet blandt de direkte medlemmer.
Udslagsgivende for at HV-Transport vandt, var modet til at træffe svære valg, en løbende specialisering samt koncentreret drift, en proaktiv reaktion på ændringer i markedssituationen, en udstrakt grad af uddelegering af beslutninger og kompetencer til medarbejderne - både individuelt og i teams, et omfattende program for sikring af de bedste arbejdsforhold, et stort socialt ansvar i forbindelse med en række af vores svagere samfundsborgere som er blevet solide støtter for virksomheden, fokus på kunder og deres behov samt et fornuftigt økonomisk resultat gennem en årrække.

Det er Dansk Transport & Logistik i samarbejde med, Michelin, Scania, og Applus+Bilsyn, der står bag kåringen af Årets Transportvirksomhed 2008.


Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.