Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
Den danske rederikoncern, DFDS, som fredag 1. november opsagde en aftale om at købe tyrkiske Ekol Logistics' internationale transportnetværk, oplyser fredag, at der er indgået en aftale om nye betingelser, så handlen alligevel kan gennemføres
15-11-2024 13:57
Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
Karsten Lauritzen, som i foråret 2022 tiltrådte som branchedirektør i DI Transport, hvor han efterfulgte Michael Svane, forlader brancheorganisationen til fordel for en stilling som administrerende direktør for advokaternes interesseorganisation, Danske Advokater
11-11-2024 13:41
Afmatning og aflyst aktiekøb får rederikoncern til at skrue ned for forventningerne
Fredag i sidste uge meddelte rederikoncernen DFDS, at en aftalt aktiekøbsaftale om køb af den tyrkiske transport- og logistik-virksomhed Ekol Logistics' internationale transport-netværk ikke ville blive gennemført, fordi visse kontraktmæssige betingelser ikke var opfyldt inden en fastsat tidsfrist. DFDS melder ud, at den aflyste aktiekøbsaftale og afmatning påvirker forventningerne til årets resultat i nedadgående retning
04-11-2024 09:58

KOMMENDE NORDISK DIREKTØR FOR TYSK TRANSPORT- OG LOGISTIK-KONCERN:
- Jeg vil være en moderne leder
Efter 23 år hos Dachser overtager Peter Hut 1. februar næste år rollen som Managing Director for Dachser Nordic. Hans første dag hos Dachser var en novemberdag i 2001, hvor han skulle begynde på et studiejob hos Dachser Denmark i Kolding. Det var starten på en lang transport med en tysk logistikvirksomhed, der er vokset til en betydelig aktør på det nordiske marked
21-11-2024 13:24
Mest læste
- Fransk bilproducent ombyggeder diesellastbil til elektrisk lastbil

- Transportministerens idé om at fjerne varebilstilladelser blev fjernet

- Energiforbruget i Danmark er faldet en smule

- Lufthavn på Djursland har indgået betinget aftale med en investor

- Rønne havn ansætter økonomidirektør fra Det Grå Guld

- - Det er utrolig positivt

- - Vi er tilfredse og rækker hånden ud

- Fagforening fik godt 5,5 millioner kroner hjem til berørte medlemmer

Seneste kommentarer
- Transportmesse 2023
- Biogaslastbil udledte 195 kg CO2 over 3.460 kilometer
- Den danske model
- turistchauffør
- SMART!
- rumænske chauffører og vognmand

Se mere debat her!

Lille togbane kørte knap 30.000 kroner ind til velgørenhed
Den lille modeljernbane på Aalborg Banegård kører, når en forbipasserende lægger en mønt i automaten - eller betaler trådløst. Hver betaling, der får toget til at køre rundt i det Aalborg-inspirerede landskab, giver et bidrag til velgørenhed. Det seneste overskud på 29.624 kroner deles ligeligt mellem Børns Voksenvenner og International Church
21-11-2024 10:09

Dansk rederikoncern opsiger aktiekøbsaftale med tyrkisk selskab
Rederikoncernen DFDS indgik i april en aktiekøbsaftale om at købe Ekol Logistics internationale transportnetværk. Aftalen er blevet opsagt på grund af, at visse kontraktmæssige betingelser ikke var opfyldt ved udløbet af den aftalte
04-11-2024 09:40

Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
Klimarådet har med klimaloven fra 2020 til opgave at kommentere det årlige program fra den siddende regering. Klimarådets kommentarer til SCM-Regeringens Klimaprogram 2024, der blev lagt frem 30. september, indeholder umiddelbare observationer og bemærkninger til regeringens klimapolitik

01-11-2024 11:30

SVM-Regeringens Klimaprogram 2024 er lagt fram
Sidst i september lagde SVM-Regeringen sit Klimaprogram 2024 frem. Med sit klimaprogram viser regeringen vejen mod det fastlagte 2030-mål sektor for sektor. Nu venter arbejdet med at realisere og indarbejde den nødvendige politik samt at følge op på mål og aftaler
01-11-2024 11:15

Rapport om mulige miljøkonsekvenser ved nye overhalingsspor nær Kalvebod er sendt i høring
Sund & Bælt har udarbejdet en rapport, der vurderer de mulige miljøkonsekvenser ved at anlægge to overhalingsspor på jernbanen ved Kalvebod i København. Miljøkonsekvensrapporten kommer i offentlig høring frem til fredag 20. december
30-10-2024 13:14

Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen
Taulov Dry Port, der er en del af havneselskabet ADP A/S' aktiviteter på linie med havnene i Fredericia og Nyborg - og tildels erhvervshavnen i Middelfart - skal udvides med yderligere 600.000 kvadratmeter. Udvidelsen skal bidrage til et samlet baglandsareal til Fredericia Havn på 1,5 millioner kvadratmeter og give vækstmuligheder for transport- og logistik-virksomheder
29-10-2024 10:29

Tysk logistik-koncern får ny direktør i Norden
Med udgangen af året træder tyske Dachser's Managing Director Nordic, René Sidor, tilbage efter syv år på posten, 10 år hos Dachser og godt 50 år i branchen. Han giver ansvaret som Managing Director Nordic videre til Peter Hut, der i dag er Country Manager for Dachser Denmark
29-10-2024 09:50

Politiet i Aarhus fik flere anmeldelser om stenkast mod kørende tog
Henover weekenden har Østjyllands Politi modtaget anmeldelser om tre forskellige episoder, hvor der er blevet kastet med sten mod kørende tog i nærheden af Kongsvang Station i Viby i det sydlige Aarhus
28-10-2024 12:17

Stor øvelse lukker jernbanen over Storebæltsbroen - og motorvejen i den ene retning
Beredskabet omkring Storebæltsforbindelsen afholder natten til søndag 27. oktober en større øvelse på lavbroen. Målet er at sikre, at beredskabet er klar til at håndtere en alvorlig hændelse. Under øvelsen vil togdriften være indstillet, mens der for bilister vil være dobbeltrettet trafik
25-10-2024 20:57

Natten til søndag giver en time tilbage
Den nattetime, som vi måtte undvære i foråret, da tiden skiftede fra normaltid til sommertid og vi satte urene en time frem, får vi tilbage natten til søndag. Det sker, når klokken skal til at slå tre - for lige på det tidspunkt, falder tiden en time tilbage, så klokken i stedet for at slå tre slag, endnu en gang slår to slag
24-10-2024 12:46

Den nye EU-Kommission skal stille op til høringer i EU-Parlamentet
EU-Parlamentet har offentliggjort tidsplanen for høringerne af de nyligt udpegede medlemmer af EU-Kommissionen. Høringerne finder sted i begyndelsen af november
16-10-2024 16:00

Rangerlokomotiv er brintelektrisk
To svenske firmaer, Väte Rail og Hankavik AB, bliver de første til at benytte brint-elektriske rangerlokomotiver. På InnoTrans 2024 i Berlin i september indgik Väte Rail en aftale med den polske producent af lokomotiver og togsæt, Pesa, om, at Väte Rail får et brint-elektrisk lokomotiv leveret inden for to år
14-10-2024 17:28

Jernbanen i Aarhus bliver opgraderet til el-drift
Banedanmark har lagt sidste hånd på planlægningen af en omfattende ombygning af jernbanen til, fra og på Aarhus H. Ombygningsarbejdet, der er planlagt til at begynde først i april næste år - uge 14 - og løbe frem til udgangen af 2026, omfatter ombygning af spor, perroner, signalsystem og flere broer
11-10-2024 13:17

Ny aftale skal give kortere ventetid for grænsekrydsende togrejsende
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), har torsdag underskrevet en aftale, der betyder, at tog, der krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland, fremover skal holde stille i kortere tid end i dag, mens politiet udfører kontrol i togene. Aftalen forventes navnlig at kunne få betydning for togrejsende fra Danmark til Tyskland på grund af afstanden fra grænsen til første togstation
10-10-2024 15:29

Bro-pylonen i Storstrømmen er oppe i fuld højde - 102 meter
Midt i Storstrømmen rejser vartegnet for den nye Storstrømsbro sig 102 meter i vejret. Vejdirektoratet oplyser, at broens pylon er støbt færdig
10-10-2024 10:32

BATTERITOG TIL LOKALTOG:
Kontrakten er underskrevet
Efter en lang proces har Lokaltog, der er en del af trafikselskabet Movia, underskrevet en kontrakt med den schweiziske togproducent, Stadler, om leveringen af 14 nye batteritog. De 14 tog skal køre på Østbanen mellem Køge og henholdsvis Fakse Ladeplads og Rødvig samt på Tølløsebanen mellem Slagelse og Tølløse via Høng
09-10-2024 11:13

Togene mellem Hobro og Hjørring har fået grønt lys til nyrenoverede skinner
Banedanmark har de seneste måneder fornyet jernbanen fra Aarhus og op til Hjørring og Aalborg Lufthavn. Efter en længere spærring kom togene mandag ud på de nye skinner, men Banedanmark peger på, at der kan forventes en periode, hvor indkøring af de nye systemer kan påvirke trafikken
07-10-2024 12:15

Fransk producent af højhastighedstog - og andre lidt langsommere tog - får ordre på 12 af ny hurtig model
Den fransk-baserede togproducent, Alstom, som blandt andet er leverandør af de franske statsbaners TGV-tog og leverandør af DSB's kommende intercitytog, har fået en ordre på 12 meget hurtige tog - Avelia Horizon very high-speed tog - inklusiv 15 års vedligeholdelse fra den franske uafhængige togoperatør
04-10-2024 13:03

Salg af tysk transportkoncern er blevet godkendt
I denne uge godkendte bestyrelsen i Deutsche Bahn AG salget af DB Schenker til den danske transportkoncern, DSV A/S. Samtidig godkendte det tyske transportministerium - Bundesministerium für Digitales und Verkehr - salget
04-10-2024 11:23

DSB’s nye vogne var med på messe i Berlin
Traditionen tro blev der i sidst i september holdt InnoTrans-messe i Berlin. Messen afholdes i lige år, og i år var det fjortende gang. Messen i Berlin har fokus på skinnebåren trafik, herunder materiel, tekniske installationer og infrastruktur, men har også lidt fra bussens verden
03-10-2024 13:58

Grøn strøm har gjort sit indtog erhvervspark i Limfjordens største havn
Port of Aalborg indfører grøn strøm som endnu et tilbud til havnens lejere. Hensigten er at hjælpe virksomhederne i erhvervsparken til at blive grønnere i deres drift uden, at de skal ændre driften nævneværdigt
01-10-2024 13:38

GODSTRANSPORT MED TOG TIL SVERIGE:
Fortoldning via e-mail ophører 1. oktober
Tirsdag 1. oktober ophører muligheden for efterfølgende at fortolde gods, der ankommer til Sverige med tog, via e-mail. Fra og med tirsdag 1. oktober skal der enten indsendes en tolddeklaration på forhånd i Tullverkets nye importsystem eller en transitdeklaration. Det oplyser svenske Tullverket
27-09-2024 12:45

Godstransporten med tog til og fra Danmark er kørt frem
Den nationale godstransport med tog er faldet i perioden 2012 - 2022. Det viser Statistisk Tiårsoversigt 2024 far Danmarks Statistik. Tiårsoversigten viser også, at godtransporten med tog til og fra Danmark er kørt frem
27-09-2024 12:35

Containerrederi udvider med jernbanetransport
Containerrederiet Tailwind Shipping Lines, der blev etableret i 2022 af den tyske supermarkedskæde Lidl, har udvidet med jernbanetransport mellem den slovenske havn Koper, der ligger ud til Adriaterhavet tæt på Trieste i det aller østligste Italien, og kombiterminalen i den østrigske by Graz. Den nye forbindelse, der har fået navnet "Panther Shuttle", har fem direkte ugentlige forbindelser i hver retning
18-09-2024 10:19

SALG AF TRANSPORTKONCERN FOR 14,3 MILLIARDER EURO:
Indtægter skal bringe gælden ned hos tysk jenbaneoperatør
Deutsche Bahn har solgt sin godstransportvirksomhed, DB Schenker til den danskbaserede transportkoncern, DSV, for et beløb på 14,3 milliarder euro - godt 106 milliarder kroner. Indtægterne fra salget skal gå til at bringe gælden hos Deutsche Bahn ned - og til udvikling af koncernens jernbanetransport
13-09-2024 10:35

Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
DSV og Deutsche Bahn har underskrevet en aftale om, at DSV køber DB Schenker. Købet af den tyske transport- og logistik-koncern, der selv er vokset gennem opkøb, bliver DSV's hidtil største handel. Handlen skal endeligt godkendes af Deutsche Bahn's bestyrelse og Bundesministerium für Digitales und Verkehr. Derudover er opkøbet betinget af de sædvanlige regulatoriske godkendelser
13-09-2024 09:46

BRO- OG TUNNELSELSKAB:
Trafik bidrager positivt til resultat - og tunnel får støttemidler fra EU
Mens der var et mindre fald i vejtrafikken på Storebæltsbroen i årets første halvdel, steg antallet af køretøjer på Øresundsbron. Sund & Bælt peger på, at trafikken bidrager til et tilfredsstillende resultat i forhold til forventningerne til perioden
12-09-2024 15:04

Havn i Skåne ønsker mere kapacitet i terminaler
Trafikverket besøger i næste uge Trelleborgs Hamn for at tale om øget godstrafik via jernbanen til og fra havnen. Hos Trelleborgs Hamn har man gennem lang tid arbejdet for, at få flere til at vælge tog til godstransporter til og fra havnen - og transporterne via jernbanen er steget de senere år
12-09-2024 13:39

NYHEDSBUREAU:
Danske DSV køber angiveligt tyske DB Schenker
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, der citerer unavngivne kilder hos Deutsche Bahn og den tyske regering, bliver det den danske transport- og logistikkoncern, DSV, der kommer til at overtage DB Schenker
12-09-2024 11:17

Syd- og sønderjyske banestrækning får nye skinner med mere
Sporene mellem Fredericia og Padborg får i den kommende tid et løft, som skal sikre, at banen er klar til togdrift de næste mange år. Arbejdet, som indebære en masse løft af skinner, sveller og sporskifter på strækningen, går i gang torsdag 12. september. Samtidig bliver skærverne, som er fundamentet under sporene, renset
10-09-2024 11:32

Region og delstat vil "bygge bro" over bælt
Den tyske delstatsminister Werner Schwarz og regionsrådsformand Heino Knudsen (S) underskrev i sidste uge en ny handleplan for samarbejdet på tværs af Femern Bælt. Handleplanen skal intensivere samarbejdet med udsigten til at blive landfaste, når den faste Femern Bælt-forbindelse åbner i sommeren 2029. Handleplanen indeholder blandt andet lokal togdrift mellem Sjælland og Lolland-Falster på den danske side og Schleswig-Holstein på den tyske side
09-09-2024 13:38

BANEDANMARK:
78,5 procent af DSB-passagerer ankom til tiden i første halvår
Banedanmark oplyste efter årets første seks måneder, at 78,5 procent af passagerne i togene på fjernbanen ankom til tiden, og at godt 90 procent ankom inden for 10 minutter i forhold til planlagt tid. Samtidig pegede Banedanmark på, at andet halvår vil byde på en række store projekter, som vil påvirke afviklingen af togtrafikken - eksempelvis med hel eller delvis lukning af banestrækninger
09-09-2024 13:03

Ny aftale skal forebygge strid om ekstraarbejde på jernbanen
Banedanmark og organisationen Dansk Infrastruktur har på baggrund af et tillidsbaseret samarbejde udarbejdet en ny vejledning, som skal sikre rene linjer, når der er ekstraarbejder i et anlægsprojekt
06-09-2024 11:50

DSB melder om stor interesse for grønne obligationer
DSB har gennemført sin første udstedelse af grønne obligationer for 500 millioner euro - godt 3,7 milliarder kroner. Obligationerne er blevet solgt til en bred gruppe af investorer, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og banker i både Danmark og Europa. Salget af grønne obligationer markerer endnu et skridt i DSB’s omstilling til en mere bæredygtig drift
03-09-2024 13:31

Pensionskasse investerer 700 millioner kroner i grønne DSB-obligationer
DSB har udstedt grønne obligationer for 500 millioner euro - godt 3,7 milliarder kroner - som selskabet blandt andet skal bruge til at opføre nye værksteder i Næstved, Aarhus og København samt anskaffelse af nye elektriske vogne og togsæt. 700 millioner kroner - knap 19 procent - at obligationerne er købt af pensionskassen PKA (Pensionskassernes Administration), der hvis 360.000 medlemmer overvejende er beskæftiget på social- og sundhedsområdet
03-09-2024 13:20

Jubilæumskonference viste mange udfordringer for nordisk jernbanegods
Problemerne stod i kø, da branchefolk fredag i sidste uge mødtes til jubilæumskonference i Forum for Nordisk Jernbanesamarbejde - NJS - for at diskutere banegods. For jernbanen taber konkurrenceevne i forhold til lastbilerne, omkostningerne stiger og kvaliteten daler, lød det fra flere aktører. Til gengæld giver Femern-forbindelsen mulighed for et stort løft
02-09-2024 15:02

Sveriges største havn er blevet 144.000 kvadratmeter større
Torsdag i sidste uge indviede Göteborgs Hamn AB den største havneudvidelse i 40 år. Udvidelsen omfatter en ny 144.000 kvadratmeter stor havneterminal - Arendal 2 - til omkring 700 milioner svenske kroner. Terminalen har været under anlæg gennem de seneste seks år og skal imødekomme en øget efterspørgsel efter transportkapacitet
02-09-2024 12:57

Kombiterminal i Køge rykker tættere på
Transportmagasinet skriver tirsdag i en overskrift, at planerne om en kombiterminal i Køge med togforbindelse sydover er tættere på at blive realiseret. Her på transportnyhederne.dk har vi ladet os inspirere til at se lidt på de planer, der allerede er lagt frem
27-08-2024 13:07

Ejerskifte fører til navneskift og andre farver
Den svenske togoperatør, MTRX, som den finske statslige togoperatør VR købte i foråret, havde mandag første afgang som VR Snabbtåg, hvor togens hidtidige røde farve var skiftet ud med grønt og hvidt
26-08-2024 13:40
Klik venligst