Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
Tirsdag 1. juli 2025 kl: 09:39
Af: RedaktionenTungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi har den seneste uge kontrolleret i alt 137 lastbiler beregnet til studenterkørsel rundt om på Sjælland. Politiet skrev samlet 43 rapporter i forbindelse med kontrollen af de 137 studenterlastbiler - det svarer til, at der var fejl ved omkring en trediedel af lastbilerne
- Det er vigtigt, at man trygt kan sende sine unge mennesker ud på lastbilerne. Der er tale om feststemte unge mennesker i højt humør. Desværre har vi også i år set eksempler på, hvor nemt det kan gå galt. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at kontrollere lastbilerne og deres chauffører, siger vicepolitiinspektør Mads Haugaard.
Der blev i alt skrevet rapporter på 43 af køretøjerne. Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der først og fremmest var tale om problemer med lastbilens kontrolapparat eller diverse tilladelser og dokumenter, der ikke var medbragt. Tre lastbiler fik forbud mod at køre videre - to af dem på grund af fejl på bremserne. Den sidste havde ikke medbragt de nødvendige forsikringspapirer, men fik lov at køre videre, da forsikringsforholdene var på plads.
Yderligere tre lastbiler blev pålagt at skifte dæk, før de måtte fortsætte kørslen.
De øvrige sager fordelt sig på en række forskellige kategorier, herunder brandslukker og førstehjælpskasse, der ikke var medbragt, en lastbil, der kørte på pigdæk, samt et enkelt forhold, hvor der var flere mennesker på ladet, end der var tilladelse til.
- Mange af sagerne er heldigvis i de mindre alvorlige kategorier, men det er stadigt for mange sager efter vores mening, siger Mads Haugaard.
Kontrollerne er dels sket på motorvejen ved Korsør og dels rundt om på Sjælland, herunder Roskilde, København, Hvidovre, Brøndby, Allerød, Greve, Hillerød, Gentofte, Lyngby, Farum, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ballerup, Gladsaxe, Hvidovre og Greve.
Flere af kontrollerne skete i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Skattestyrelsen.
Politiets Landsdækkende Enhed for Operativ Tungvogn og Dyrevelfærd har i lighed med de tidligere år også denne gang afholdt møder med vognmandsbranchen for at orientere om, hvilke ting, der skal være i orden, hvis man skal køre med studenter på ladet.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Transportvirksomhed i Glostrup er gået konkurs
- Entreprenør fra Vejen hentede ny tip-trailer i Hedensted
- Godstransporten holdt serviceerhvervene oppe
- Flere pakker og øget fokus på omkostninger gav resultatforbedring hos postkoncern
- Vognmand i Grenaa har fået 4.680 nye hestekræfter
- Ændret bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog er sendt i høring
- Fredag 18. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportsektor og bilindustri vil have skub i forhandlinger om vægt og dimensioner
- Vognmand på Vestsjælland valgte forvogn med fire aksler
- Ny bekendtgørelse om dobbelttrailer-vogntog er sendt i høring
- Køle-serie bliver udvidet med to nye multitemperaturenheder
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |