Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn på Fyn kom ud med underskud

Torsdag 5. juni 2025 kl: 11:43
Af: Redaktionen

Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
Den nu færdige arealudvidelse af HCA Airports businesspark. (Foto: HCA Airport)

I forbindelse med, at HCA Airport nordvest for Odense har offentliggjort årsrapporten for 2024, der viser et underskud på 12.988.490 kroner, peger ledelsen på, at HCA Airport har udviklet sig til en central drone- og erhvervshub, der bidrager til at skabe vækst og nye arbejdspladser inden for både bemandet og ubemandet flytrafik

Ledelsen fremhæver, at lufthavnen trods underskuddet i 2024 er inden i en positiv udvikling og i dag huser godt 30 virksomheder og cirka 100 arbejdspladser. Forventningen er, at aktivitetsniveauet i lufthavnen, der en gang før den faste forbindelse over Storebælt var Fyns indenrigslufthavn, vil vokse de kommende år - blandt andet som følge af, at markedet for droneløsninger til forsvarsindustrien vokser.


I løbet af 2024 kunne den fynske lufthavn styrke sin position som erhvervshub inden for såvel droner som bemandet flytrafik.


Antallet af både drone- og flyoperationer voksede til indeks 124 sammenlignet med 2023, og samtidig tog lufthavnen hul på en fire hektar stor udvidelse af sin erhvervspark som følge af voksende efterspørgsel på at leje sig ind. 


Den amerikanske droneproducent Thunderstrike er i øjeblikket i gang med at opføre egen hangar på ca. 5.500 kvadratmeter til test- og produktionsfaciliteter på en af de nye matrikler. Hertil kommer etableringen af forsvarets nationale dronecenter, der forventes at skabe i omegnen af 100 arbejdspladser.


Det voksende antal droneoperationer skyldes blandt andet en fortsat øget aktivitet i det nationale dronetestcenter UAS Denmark Test Center, der hen over 2024 tiltrak en række både nationale og internationale drone- og softwareproducenter og dermed styrkede sin status som en af Nordeuropas vigtigste dronehubs - blandt andet inden for udvikling af droneteknologier til forsvar og blandt brug.


- Vi ser en betydelig synergieffekt mellem vores business park og dronetestcentret, idet flere og flere virksomheder ser en fordel i at være en del af vores unikke økosystem, siger direktør i HCA Airport, Hans Okholm Vejrup.


- Som lufthavn vil vi gerne bidrage til, at fly og droner kan dele luftrummet, og derfor er det for mig positivt, at 2024 understregede, at vi fortsat er en relevant samarbejdspartner for både den ubemandede og den bemandede flytrafik, og at vi kun lige har taget hul på den rejse, der venter forude, siger han videre.


Voksende omkostninger
HCA Airport adskiller sig fra andre kommercielle lufthavne, idet den fynske lufthavn er baseret på tre forretningsområder, droner, erhvervsparken og den traditionelle bemandede luftfart – sidstnævnte først og fremmest i form af erhvervs-, fritids-, og charterflyvninger, men også såkaldte Helicopter Emergency Medical Services (HEMS-flyvninger).


Det øgede aktivitetsniveau slår også igennem i HCA Airports årsregnskab for 2024, der viste en fremgang i nettoomsætningen på knap 600.000 kroner sammenlignet med 2023. Men da såvel de direkte omkostninger som personaleomkostninger og andre eksterne omkostninger steg mere, endte årets resultat på minus 12.988.490 mod 12.858.553 kroner året før.


- Årets resultat er i tråd med vores budget. Der er omkostninger forbundet med at drive en kommerciel lufthavn, og det gør sig også gældende i vores tilfælde, siger Hans Okholm Vejrup og tilføjer:


- Vi har en strategi om at være med til at udvikle fremtidens luftrum, og derfor handler det for os ikke kun om antal flypassagerer, men også om at skabe vækst i form af arbejdspladser og ny viden - både inden for droner og traditionel bemandet flytrafik.


Et godt afsæt for de kommende år
HCA Airport huser omkring 30 virksomheder med cirka 100 tilknyttede arbejdspladser opgjort pr. Maj i år.


Det er tal, som Hans Okholm Vejrup forventer vil stige i de kommende år. Han fremhæver i den sammenhæng, at der er stor interesse for de ledige nye parceller i lufthavnens erhvervspark, og samtidig forventer han et fortsat stigende aktivitetsniveau i UAS Denmark Test Center - blandt andet som følge af den igangværende oprustning af forsvarsbudgetterne, hvor droneteknologi og counter drone teknologi er en væsentlig del af ligningen.


Han peger også på, at den positive udvikling også understreges af, at det danske forsvar tidligere på foråret offentliggjorde sine planer om at etablere et nationalt dronecenter i HCA Airport. Centret forventes at komme til at beskæftige cirka 100 medarbejdere i 2026, og der er tale om en investering på omkring 725 millioner kroner hen over de næste 10 år.


- Udviklingen i både 2024 og begyndelsen af 2025 stiller HCA Airport et godt sted. Med udvidelsen af businessparken, etableringen af forsvarets dronecenter og den voksende interesse fra ikke mindst udenlandske virksomheder for at teste deres teknologier af i dronetestcentret, er der skabt et stærkt afsæt for de kommende år, siger Hans Okholm Vejrup.


Interesserede kan se HCA Airport's årsrapport for 2024 her:


Lidt om HCA Airports 2024:
  • Antallet af droneoperationer voksede til 5.552, svarende til indeks 124 sammenlignet med 2023
  • Antallet af flyoperationer voksede til 7.654, hvilket ligeledes svarer til indeks 124 sammenlignet med 2023
  • Antallet af passagerer faldt til 7.407, svarende til indeks 87 i forhold til 2023, hvilket er i tråd med HCA Airports strategi om at holde passagertallet på maksimalt 9.999 passagerer om året i henhold til gældende lovgivning på området






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
- Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
- PtX-anlæg i Sønderjylland producerer methanol til containerskib

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst