REGION MIDTJYLLAND:

Fårup Rute- og Turistfart blev Bedste Busselskab for de små ruter i Midttrafiks område. (Foto: Midttrafik).
Trafikselskabet Midttrafik belønner hvert år de busselskaber, der er bedst til at levere gode kundeoplevelser, med prisen Bedste Busselskab. Busopertøren Umove, der et andet sted i landet har været kritiseret for manglende sikkerhed, bliver for andet år i træk kåret som Bedste Busselskab for de store ruter i Region Midtjylland, mens Faarup Rute- og Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Persontransportvirksomhed i Rødovre er end i Skifteretten
- Reginaltog åbner for gratis cykelmedtagning i hele landet
- Busselskaber med høj kundetilfredshed får bonus fra trafikselskab
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Færre krydstogtskibe havde flere passagerer med
- Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil gavne trafiksikkerheden
- Flere flyver via lufthavnen i København
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Borgere bakker op om projekt med delecykler og delebiler
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
Skriv din kommentar:
Busselskaber med høj kundetilfredshed får bonus fra trafikselskab
Onsdag 4. juni 2025 kl: 15:38
Af: Jesper Christensen
Fårup Rute- og Turistfart blev Bedste Busselskab for de små ruter i Midttrafiks område. (Foto: Midttrafik).
Trafikselskabet Midttrafik belønner hvert år de busselskaber, der er bedst til at levere gode kundeoplevelser, med prisen Bedste Busselskab. Busopertøren Umove, der et andet sted i landet har været kritiseret for manglende sikkerhed, bliver for andet år i træk kåret som Bedste Busselskab for de store ruter i Region Midtjylland, mens Faarup Rute- og Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre
Siden 2015 har Midttrafik kåret Bedste Busselskab blandt de busselskaber, der kører for trafikselskabet.
Busselskaberne bliver målt på forhold, som både de og chaufførerne har en indflydelse på, og bonusmodellen belønner busselskabernes indsats for at levere på de parametre, der er afgørende for kundernes tilfredshed med Midttrafiks busser. Her er bussens komfort og chaufførens service absolutte højdespringere.
Årets vinder er en genganger fra sidste år, hvor Umove delte førstepladsen med De Grønne Busser. I år er Umove ene på førstepladsen, hvilket Umove's regionschef Johnny Bek har en forklaring på.
- Da vi vandt sidste år, satte vi os det mål, at vi skulle vinde igen - og helst uden at skulle dele, siger han og fortsætter:
- Vi har gjort en solid indsats for at forankre målet om levering af den bedste kvalitet og service ud på alle vores anlæg. Det skal vi selvfølgelig levere hver dag for at have glade og trofaste kunder og ikke bare fordi, Midttrafik måler. Når vi er lykkedes med det, skyldes det først og fremmest dedikerede og dygtige medarbejdere og vores evne til at fastholde dem. En stor tak til vores drifts- og værkstedsansatte og ikke mindst frontfigurerne, der hver eneste dag møder vores kunder i øjenhøjde. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi har vundet to år i træk, siger han.
Umove modtager en bonus på 150.000 kroner. Andenpladsen på 50.000 kroner går til Keolis og tredjepladsen på 25.000 kroner går til AarBus.
Den bedste på de små ruter er sprunget op fra nummer tre
Fårup Rute- og Turistfart har taget et spring fra en tredjeplads i 2024 til en førsteplads i 2025. Busselskabet har ligget med i toppen i flere år, men det er første gang, de er øverst på podiet.
- Jeg er da stolt af, at kunderne har valgt os som vindere. Det er et bevis på, at vi gør et godt stykke arbejde. Hos os skal chaufførerne sørge for, at kunderne føler sig velkomne i bussen - vi skal ikke bare levere transport fra A til B. Vi fik en flot tredjeplads sidste år, men vi ville gerne have mere. Derfor har vi snakket med chaufførerne om at skrue ekstra op for kundeservicen, og så er det jo dejligt, at kunderne sætter pris på det, siger Klaus Busch, der ejer og driver Fårup Rute- og Turistfart.
Klaus Busch fremhæver, at det er en klar fordel, at chaufførerne har været i busselskabet i mange år og derfor kender til den servicekultur, der er i virksomheden.
Fårup Rute- og Turistfart modtager en bonus på 150.000 kroner. Andenpladsen på 50.000 kroner går til De Gule Busser og tredjepladsen på 25.000 kroner går til Silkebus.
Ekstra bonus for chaufførtilfredshed
Chaufførernes indsats har stor betydning for kundernes tilfredshed. Derfor uddeler Midttrafik også en bonus til de busselskaber, der leverer det flotteste resultat på chaufførernes service og kørsel.
I år kan chaufførerne hos De Grønne Busser og Fårup Rute- og Turistfart glæde sig over, at busselskabet modtager en bonus på 25.000 kroner, som de kan bruge på chaufførarrangementer.
Om Bedste Busselskab:
- Midttrafiks bedste busselskab bliver kåret på baggrund af personlige interview på udvalgte busser over to uger
- Der er indsamlet mindst 200 interviews pr. busselskab pr. pulje - i alt 4.863 interview
Busselskaberne bliver tildelt en samlet score på tværs af syv spørgsmål:
- Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med den indvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med den udvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens fremtræden overfor kunderne i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med støj fra bussen? (kan for eksempel være fra motor eller ventilator)
Bedste Busselskab bliver ikke alene afgjort på baggrund af kundernes tilfredshed. I vurderingen indgår der også indberettede kvalitetsbrister og kundeklager om betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel samt chaufførens adfærd og rygning.
Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2015. Dog med pause i 2020 på grund af covid-19.

Umove blev Bedste Busselskab for de store ruter i Midttrafiks område. (Foto: Midttrafik).
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Persontransportvirksomhed i Rødovre er end i Skifteretten
- Reginaltog åbner for gratis cykelmedtagning i hele landet
- Busselskaber med høj kundetilfredshed får bonus fra trafikselskab
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Færre krydstogtskibe havde flere passagerer med
- Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil gavne trafiksikkerheden
- Flere flyver via lufthavnen i København
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Borgere bakker op om projekt med delecykler og delebiler
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |