Digitale kørekort fra Færøerne skal kunne bruges i Danmark - og omvendt
Tirsdag 27. maj 2025 kl: 09:48
Af: RedaktionenFærøske og danske digitale kørekort skal fremover kunne bruges i begge lande. Det er resultatet af et møde mellem den færøske transportminister - minister for fiskeri og infrastruktur - Jóhan Christiansen (Tjóðveldi) og den danske transportminister, Thomas Danielsen (V), hvor de to ministre blev enige om at fjerne begrænsningen på digitale kørekort, hvor færøske hidtil kun har kunnet bruges på Færøerne og danske i Danmark
- Vi har et godt og tæt samarbejde mellem Danmark og Færøerne, og derfor er det for mig også helt naturligt, at vi gensidigt anerkender hinandens digitale kørekort. Det har vi nu fundet en praktisk løsning på, og så snart reglerne er ændret, kan bilister fra både Færøerne og Danmark bruge deres digitale kørekort frit, siger transportminister Thomas Danielsen.
Jóhan Christiansen, der er minister for fiskeri og infrastruktur i den færøske regering og fra parti Tjóðveldi, peger på, at det skal være nemt at bruge sit digitale kørekort, uanset om man er i Danmark eller på Færøerne.
- Det her gør hverdagen lettere for mange. Håbet er også, at dette bliver et første skridt på vejen mod, at det færøske digitale kørekort kan blive anerkendt i flere EU-lande, siger Jóhan Christiansen.
Ud over partiet Tjóðveldi bestar den færøske regering af partierne Javnaðarflokkurin (færøsk socialdemokratisk parti) og Framsókn, der er et liberalt parti, der går ind for færøsk selvstændighed.
Om Tjóðveldi:
Det færøske parti, Tjóðveldi, blev stiftet i 1948 og har været repræsenteret i Lagtinget siden 1950. Partiet har været repræsenteret i Folketinget flere gange. Tjóðveldi betyder republik, og partiets arbejder på færøsk selvstændighed.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Politiets tungvognscenter tjekkede tunge køretøjer på Bornholm
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Svensk afgiftsændring påvirkede salget af dieselolie og Danmarks CO2-regnskab
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Testchauffør ser tilbage på 40 år med italienske lastbiler
- Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil gavne trafiksikkerheden
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Vognmand fra Sydsjælland har hentet overføringsanhænger i det østjyske
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Vognmand i Salling har koblet for endnu en fire-akslet påhængsvogn med udtræk
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |