Søndagsparkering i København kommer til at koste
Fredag 28. marts 2025 kl: 12:25
Af: RedaktionenFra tirsdag 1. april er det slut med at parkere gratis på de godt 72.000 offentlige parkeringspladser, der findes inden for betalingszonen i København
I stedet opfordres besøgende til at benytte offentlig transport eller cykel, hvis turen går til København.
Første time vil være gratis, men man skal huske at registrere sin parkering i enten en betalingsapp eller en parkeringsautomat - man kan ikke anvende parkeringsskive.
Det er et politisk flertal på Københavns Rådhus, som har besluttet at indføre betalingsparkering alle dage i et forsøg på at nedbringe mængden af biltrafik i byen.
Tællinger viser, at trafikken om søndagen udgør op mod 80 procent af den normale trafik. Samtidig peger en fremskrivning af trafikken på, at antallet af daglige bilture i hovedstadsområdet vil stige med omkring 7 procent frem mod 2035.
- Biler fylder rigtig meget i gadebilledet, når de holder parkeret, og pladsen er begrænset i en by som København. Derfor skal pladsen helst gå til dem, der bor i byen og har brug for en bil. Biler udgør også en stor kilde til luftforurening, så ved at begrænse biltrafikken kan vi skabe en by med renere luft, og vi kan frigøre plads, som kan bruges til rekreative byrum, som alle har glæde af. Jeg håber derfor, at vi med timebetaling hele weekenden kan få besøgende til at lade bilen blive hjemme og i stedet benytte offentlig transport eller cykel, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL)
Betalingsparkeringen omfatter de godt 72.000 offentlige parkeringspladser, der i dag findes inden for betalingszonen i København.
Registrering af og betaling for parkering kan ske via en parkeringsapp, kommunens parkeringsautomater eller ved at følge de vejledninger, som er placeret rundt om i gadebilledet.
Interesserede kan læse mere om parkering i København her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Nye el-busser fra svensk producent kommer i længere udgaver
- Plusbussen i Aalborg er populær
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Taxi-kunde kunne ikke betale - chauffør kørte ham til politistationen
- Lufthavn ved Limfjorden er en af Danmarks bedste arbejdspladser
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Færdselsstyrelsen ændrer i virksomhedskontrollen
- Dansk pensionskasse besidder indirekte 59,4 procent af aktierne i Storaktionærmeddelelse
- Trafikselskab tester el-drevne minibusser og lynladere ved sjællandske sygehuse
- Stor erhvervshavn er omdannet til aktieselskab
- Letbanestationer har oplevet passagerfremgang på over 30 procent - en enkelt på over 60 procent
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |