Politisk flertal har vedtaget ændringer af busloven
Fredag 21. marts 2025 kl: 16:00
Af: RedaktionenFolketinget har vedtaget den ændring af busloven, der indeholder en ændring af definitionen for erhvervsmæssig buskørsel. Busbranchens organisationer har kritiseret ændringen i skarpe vendinger, da de frygter, at ændringen vil medføre øget risiko for omgåelse af reglerne, skævvridning af konkurrencevilkår, sikkerhedsproblemer og forringede arbejdsvilkår
Organisationerne - Dansk Erhverv, 3F Transport, og DI Transport - er også bekymrede for, om om den nye lov kan håndhæves effektivt, hvilket Rigspolitiet også har advaret politikerne om i forbindelse med, at Transportministeriet med transportminister Thomas Danielsen (V) har udarbejdet og fremsat forslaget.
Vedtagelsen af den nye lov - L 107 - betyder, at hvor man tidligere skulle opfyldelse ét af følgende krav for at udløse krav om erhvervstilladelse, skal alle tre kriterier være opfyldt samtidig for, at der er tale om erhvervsmæssig buskørsel:
- Kørsel med personer uden tilknytning til virksomheden eller organisationen
- Kørsel mod betaling
- Kørslen er en del af virksomhedens primære formål
Hos Dansk PersonTransport, der organiserer både taxi- og busvognmænd, peger man på, at ordlyden i den nye lovs definition af erhvervsmæssig buskørsel blandt andet åbner for, at aktører kan udføre buskørsel mod betaling uden erhvervstilladelse, hvis buskørsel ikke er deres primære formål.
Dansk PersonTransport har sammen med Dansk Erhverv, 3F Transport, og DI Transport kæmpet en hård kamp imod denne ændring, fordi organisationerne som samlede repræsentanter for busbranchen frygter, at ændringen vil medføre øget risiko for omgåelse af reglerne, skævvridning af konkurrencevilkår, sikkerhedsproblemer og forringede arbejdsvilkår. Hertil er organisationerne grundlæggende bekymrede for, om den nye lov kan håndhæves effektivt, hvilket Rigspolitiet også har advaret om.
På trods af, at ændringen af busloven er blevet vedtaget, hæfter Dansk PersonTransport sig ved, at det er lykkedes organisationerne at få transportminister Thomas Danielsen til at love, at retstilstanden for erhvervsmæssig buskørsel fortsat vil være den samme.
Dansk PersonTransport forklarer, at transportministeren har lovet, at det ikke vil være muligt at køre ”piratbusser” eller på anden vis omgå tilladelseskravet, hvis en aktør udfører buskørsel af fremmede med profit som hensigt.
Hertil har organisationerne fået igennem, at ændringen af busloven samt konsekvenserne heraf vil blive evalueret efter to år. Dansk PersonTransport lover at holde øje med, hvilke konsekvenser lovændringen får, og om loven kan håndhæves ordentligt.
Politisk er Dansk PersonTransport, 3F Transport, Dansk Erhverv og DI Transport's synspunkter blevet støttet af Danmarks Demokraternes transportordfører Kenneth Fredslund Petersen, der stillede ændringsforslag til loven - og af partier uden for SVM-Regeringen - Danmarks Demokraterne, SF, Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet, der stemte imod lovforslaget under trediebehandlingen i Folketinget.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Nye el-busser fra svensk producent kommer i længere udgaver
- Plusbussen i Aalborg er populær
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Taxi-kunde kunne ikke betale - chauffør kørte ham til politistationen
- Lufthavn ved Limfjorden er en af Danmarks bedste arbejdspladser
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Færdselsstyrelsen ændrer i virksomhedskontrollen
- Dansk pensionskasse besidder indirekte 59,4 procent af aktierne i Storaktionærmeddelelse
- Trafikselskab tester el-drevne minibusser og lynladere ved sjællandske sygehuse
- Stor erhvervshavn er omdannet til aktieselskab
- Letbanestationer har oplevet passagerfremgang på over 30 procent - en enkelt på over 60 procent
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |