Trafikstyrelsen har suspenderet luftfragt fra Nuuk til udlandet
Mandag 27. januar 2025 kl: 10:24
Af: RedaktionenTrafikstyrelsen suspenderede i sidste uge Greenland Airports godkendelse til at håndtere luftfragt fra Nuuk Lufthavn til udlandet, da Trafikstyrelsen efter et besøg i forrige uge vurderede, at sikkerhedsniveauet ikke er højt nok. Luftfragt til Nuuk Lufthavn er ikke berørt
Trafikstyrelsen vurderede 27. november sidste år den nye fragtterminal i Nuuk Lufthavn levede op til reglerne om luftfartssecurity og godkendte lufthavnen til at håndtere luftfragt til udlandet.
På et tilsyn i forrige uge kunne Trafikstyrelsen imidlertid konstatere, at Greenland Airports aktuelt ikke kan leve op til det nødvendige sikkerhedsniveau på securityområdet, som kræves for at håndtere og screene luftfragt. Derfor suspenderede Trafikstyrelsen godkendelsen.
Securityreglerne giver dog forsat mulighed for at fragte tidskritiske forsendelser af livsvigtige materialer - eksempelvis biomedicinske prøver fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk til Danmark.
- Som myndighed for civil luftfart i Grønland, skal vi sikre, at fragtterminalen i Nuuk Lufthavn lever op til det niveau af sikkerhed, der er fastsat ud fra internationale regler. Det er desværre ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Da lufthavnssecurity indbefatter en høj grad af fortrolighed, kan vi ikke gå i detaljer med, hvilke forhold omkring lufthavnens håndtering af luftfragten, der i øjeblikket er mangelfulde, siger vicedirektør i Trafikstyrelsen, Christian Vesterager.
I praksis betyder suspenderingen, at Nuuk Lufthavn aktuelt ikke kan håndtere luftfragt via Air Greenland og Icelandair til København, Reykjavik og andre lufthavne unden for Grønland. Fragt fra udlandet til Nuuk Lufthavn ikke er påvirket. Luftfragt internt i Grønland er heller ikke berørt.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen er i tæt dialog med Greenland Airports om, hvilke krav, der skal være opfyldt for at Nuuk Lufthavn igen kan blive godkendt til at håndtere og screene luftfragt til udlandet.
Interesserede kan fine en liste over sikkerhedsgodkendte fragtagenter på Færøerne og i Grønland her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
- Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
- PtX-anlæg i Sønderjylland producerer methanol til containerskib
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |