Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bæredygtigt logistikcenter bliver udvidet, inden det er færdigt

Torsdag 5. december 2024 kl: 09:53
Af: Redaktionen

Transport- og logistikkoncernen Frode Laursen, der er i gang med at opføre et nyt DGNB-certificeret logistikcenter i Vejle, udvider byggeriet med flere kvadratmeter, inden det er færdigt. Udvidelsen sker som svar på stor efterspørgsel fra kunder


Frode Laursen har valgt at bygge 37.000 kvadratmeter i stedet for de først planlagte 20.000 kvadratmeter.


- Vi har mødt så stor efterspørgsel efter denne nye løsning, at vi har besluttet os for næsten at fordoble første etape, siger Frode Laursens administrerende direktør Thomas Corneliussen.


Logistikcentret, der får en central beliggenhed i Trekantområdet, bliver bygget efter bæredygtige principper og bliver specialdesignet til håndtering af dagligvarer, som er et af Frode Laursens kerneområder.


- Det er min oplevelse, at lige netop den kombination har ramt plet hos både nuværende og kommende kunder. Vi oplever stor interesse for vores løsninger inden for dagligvarer, og med logistikcentret her kan vi fremover tilbyde endnu flere muligheder, siger Thomas Corneliussen.

 
Bæredygtighed i højsædet
Logistikcentret opføres i tråd med Frode Laursen's Green Warehouse Vision, der er et ambitiøst byggekoncept med fokus på at minimere miljøpåvirkningerne.


- Der vil bl.a. blive brugt genbrugsstål, anvendt CO2-neutral isolering, installeret varmepumper og genanvendt regnvand. Derudover etablerer vi et større areal med solpaneler på taget og vil bruge de nyeste løsninger for intelligent anvendelse af el, både indendørs og udendørs, forklarer Thomas Corneliussen.
 

De 37.000 kvadratmeter skal stå færdige i løbet af sommeren 2025. Når grunden er fuldt udbygget vil Frode Laursen's logistikcenter i Vejle have en samlet størrelse på 90.000 kvadratmeter.
 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Politiet klippede i 11 kørekort i forbindelse med ulykke på motorvej ved Ringsted
- Chauffør kørte fra transportmesse i nyt vogntog
- Fiskene bliver bragt ud uden direkte CO2-udledning
- Nyeste hollandske lastbilgeneration har rundet eksemplar nummer 125.000
- Entreprenør i Græsted er endt som konkursbo
- Kalundborg-vognmand har hentet tre-akslet letvægsttrailer i Østjylland
- Speditionsfirma i Juelsminde er endt som konkursbo ved Skifteretten i Horsens
- Smuglerinstruktør har fået en dom på 13 år fængsel
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst