Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Specialrederi skifter ud i ledelsen

Fredag 1. november 2024 kl: 10:37
Af: Redaktionen.

Fredag 1. november overtager Kristian Ole Jakobsen og Søren Karas i fællesskab rollen som administrerende direktør hos specialrederiet Esvagt, hvor de erstatter den hidtidige direktør Peter Lytzen, som går på pension

Kristian Jakobsen har siden 2018 og frem til nu været Deputy CEO hos Esvagt, mens Søren Karas siden 2017 har været Chief Strategy and Commercial Officer.


- Jeg er glad for, at vi har stærke CEO-efterfølgere inden for Esvagt i Kristian og Søren, som kender virksomheden godt og er fortalere for vores værdier og kultur. Den delte CEO-rolle passer godt til vores strategi og driftsmodel og vil hjælpe os med at drive yderligere vækst gennem vores offshore service løsninger, siger Jakob Thomasen, der er bestyrelsesformand for Esvagt, og fortsætter:


- Tak til Peter for at have været afgørende i udviklingen af Esvagt til at være den førende udbyder af services til offshore industrien. Jeg ser frem til at fortsætte vores succesfulde vækst under ledelse af Kristian og Søren.


Kristian Jakobsen og Søren Karas fremhæver Peter Lytzens stærke ledelse af Esvagt og for at have været en god kollega. 


- Vi er glade for at påtage os rollerne som co-CEO hos Esvagt på et spændende tidspunkt med stort potentiale for virksomheden. Vi ser frem til at accelerere vores internationale vækst, mens vi fortsat leverer markedsledende operationer og services til vores kunder og partnere, og udgør en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, siger de to nye på posten som øverste leder af Esvagt.


Peter Lytzen betegner sin tid hos Esvagt har været en fantastisk rejse.


- Men alt har sin tid. Jeg har konkluderet, at dette er det rette tidspunkt at gå på pension, og jeg er glad for, at mine kolleger Kristian og Søren har accepteret at overtage roret. Efter at have arbejdet tæt sammen med Kristian og Søren i mere end 6 år ved jeg, at de begge har erfaringen og evnen til at fortsætte Esvagt's succesfulde rejse, men vigtigst af alt, også talentet og den innovation, der skal til for at guide Esvagt ind i fremtiden, siger Peter Lytzen.


Lidt om Esvagt:
  • Esvagt er en specialiseret udbyder af sikkerhed og support til søs, der betjener både offshore vind-industrien og olie- og gassektoren
  • Esvagt servicerer offshore vindmølleparker med sin flåde af Service Operation Vessels (SOV), et koncept som Esvagt var pioner for i 2010
  • Esvagt tilbyder også en bred vifte af specialiserede tjenester til olie- og gasindustrien, herunder Emergency Response and Rescue Vessels (ERRVs)
  • Esvagt blev grundlagt i 1981 og har i dag en flåde på over 40 skibe og omkring 1.300 medarbejdere offshore og onshore




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rønne havn ansætter økonomidirektør fra Det Grå Guld
- - Jeg vil være en moderne leder
- 40 maritime virksomheder står sammen i Hirtshals
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Søfartsstyrelsen får ny direktør fra årsskiftet
- Rejser til Kina bliver visumfri frem til udgangen af 2025
- Royalt besøg fra Holland markerer en milepæl for CO2-lagring i Danmark
- Færgerederi blev prist for ny el-færge
- Bornholms største havn har afsluttet tredie etape af en større udbygning
- Rederi skifter kød ud med ærter
- Raterne er steget 4 procent på en uge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst