Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
Fredag 20. december 2024 kl: 18:33
Af: RedaktionenI januar næste år skal byrådene i Thisted og Fredericia kommuner ifølge TV2 Nord tage stilling til, om Thisted Kommune skal afhænde godt halvdelen af ejerskabet af Hanstholm Havn til havneselskabet ADP A/S, som har Fredericia Kommune som hovedaktionær
Spørgsmålet er en udløber af de økonomiske vanskeligheder, Hanstholm Havn kom ud i for et par år siden på grund af investeringer i udvidelse af havnen for omkring 600 millioner kroner. Den gang i 2022 var Hanstholm Havn en kommunal selvstyrehavn - siden har havnen været en kommunal havn og en direkte del af kommunens økonomi.
I øjeblikket har Thisted Kommune ifølge TV2 Nord afdragsfrihed på havnens lån. Men hvis ikke økonomien hænger sammen, så havnen har overskud til at afdrage på lånene i 2028, hvor afdragsfriheden ophører, skal Thisted Kommune finde penge i sit eget budget - og dermed bliver det borgerne i kommunen, der kommer til at bidrage til at nedbringe gælden.
Ifølge TV2 Nord vil en aftale med ADP A/S betyde, at Thisted Kommune skal bidrage med 60 millioner kroner og ADP A/S med 63 millioner kroner.
TV2 Nord har talt med Niels Jørgen Pedersen (V), der er borgmester i Thisted Kommune, men han har ingen kommentarer til de planer, som TV2 Nord beskriver.
Interesserede kan læse mere om Hanstholm Havn i følgende artikler fra transportnyhederne.dk:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Tidligere havnedirektør bliver ny direktør for fragtmænd
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- 40 maritime virksomheder står sammen i Hirtshals
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Havnedriften i Frederikshavn giver for lidt til at betale havnens gæld
- Bornholms største havn har afsluttet tredie etape af en større udbygning
- Ekspertgruppe er klar med nationale guidelines for sikkerheden på havne
- Havneudvidelse i Vendsyssel bliver delt op i flere etaper
- Rederi og havneselskab vil udvikle ny færgeterminal for 200 millioner pund
- Specialrederi med fokus på havvind lejer sig ind i ny lagerhal
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |