Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Farver skal hjælpe buspassagerer på vej

Onsdag 11. december 2024 kl: 21:00
Af: Redaktionen

Farver skal hjælpe buspassagerer på vej

Som de første i Danmark tester FynBus i samarbejde med Tide Bus farver på bussernes destinationsskilte. Pilotprojektet er en del af introduktionen af det nye A-net på Fyn og Langeland, hvor seks regionale ruter med høj frekvens har fået hver sin linjefarve

De tildelte linjefarver - eksempelvis orange, grøn og blå - bruges allerede på rutekort, Rejseplanen.dk, stoppesteder, infotavler og terminaler. Nu er farverne også på vej til bussernes destinationsskilte foran, bagpå og på siden af busserne. I første omgang er en enkelt el-bus på rute 200A mellem Otterup og Odense udstyret med et destinationsskilt, der viser både rutenummer og den tilhørende farve.


En sammenhængende rejseoplevelse
Formålet med linjefarverne er at skabe en sammenhængende og genkendelig rejseoplevelse for buspassagerne. Når farven genkendes - eksempelvis den grønne linje mellem Otterup og Odense - vil det være lige så intuitivt som at genkende rutenummeret.

Farvernes tilstedeværelse på både digitale platforme og fysiske elementer langs ruterne styrker orienteringen for kunderne og gør det lettere at finde den rigtige bus.


Test af teknologi og arbejdsgange
Pilotprojektet på rute 200A skal sikre, at teknologien fungerer optimalt, og at arbejdsgange omkring implementeringen er på plads, før linjefarverne bliver rullet ud til resten af A-nettets destinationsskilte i forbindelse med et kommende udbud.

Med dette initiativ tager FynBus endnu et skridt mod at forbedre passagerernes oplevelse og gøre den kollektive trafik på Fyn og Langeland mere overskuelig og intuitiv.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Farver skal hjælpe buspassagerer på vej
- Flyselskab åbner nye ruter til og fra lufthavn ved København
- Regionaltog kører mellem Jyllands top og Hobro
- Privat udbyder af AMU-kurser er klar til at tage over
- Det er kritisabelt, at Banedanmarks signalsystem har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden
- Rigsrevisionens rapport handler alene om infrastrukturens drift og tilgængelighed
- Modeljernbane solgte billetter for godt 56.000 kroner
- Færdselsstyrelsen sender ændringer af bekendtgørelser i høring
- Erhvervsskole i Esbjerg overtager midlertidigt udbuddet af uddannelser fra konkursramt AMU-center
- AMU-center i Esbjerg er gået konkurs
- Politiet sluttede festen for 13 ud af 14 partybusser - en festede dog videre og blev stoppet igen
- Kommuner og trafikselskaber ser potentiale i alternative busløsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst