Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aftale om lade-infrastruktur i Skandinavien skal hjælpe elektriske køretøjer på vej

Torsdag 9. marts 2023 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Aftale om lade-infrastruktur i Skandinavien skal hjælpe elektriske køretøjer på vej

Transportbranchen har sat farten op i forhold til at bruge flere elektriske køretøjer. Derfor har bilproducenten, Iveco, og energiselskabet, E.ON, indgået en ny samarbejdsaftale, som skal bidrage til en opgradering af ladeinfrastrukturen i Skandinavien

- Vi arbejder kontinuerligt med den grønne omstilling af transportbranchen. Nu er tiden kommet til at få de tungere køretøjer over på el, siger Christian Halleløv, der er Head of Global eTransport i E.ON.


Med den øgede efterspørgsel efter elkøretøjer i transportbranchen falder aftalen om ladeløsninger i Danmark, Sverige og Norge på et godt tidspunkt. Iveco har for nyligt lanceret den nye elektriske version af sin Daily-serie - Iveco eDaily.


Samarbejdet mellem E.ON og Iveco betyder, at man som kunde kan få en samlet løsning, hvor Iveco leverer det elektriske køretøj, og E.ON leverer og supporterer med elladestandere i de tre skandinaviske lande.


- Transportbranchen står over for en stor omstilling, og opladningen kan virke som en udfordring. Det skal passe ind i logistikken og transportmønsteret, så det kræver ofte skræddersyede løsninger. Netop derfor er det her en vigtig aftale for os. Sammen med E.ON går vi forrest og kan nu levere en komplet elektrisk løsning med både Iveco eDaily og opladning, siger Kåre Neergaard, der er Business Line Manager for Light, Medium & Heavy lastbiler hos Iveco North Europe & Baltics.


Elmarkedet går kun én vej
- Markedet for varebiler går den eldrevne vej, og vi forventer, at markedsandelen for elektriske varebiler i Danmark vil stige kraftigt de kommende år. I Danmark er den lige nu kun på 6 procent. Men salget af varebiler stiger hver måned, og der er ikke nogen tvivl om, at det er den vej, det går, siger Kåre Neergaard.


Derfor er det nye samarbejde et vigtigt skridt i udviklingen og målet om at forbedre ladenetværket i de nordiske lande. 


- Vi er rigtig glade for samarbejdet og for på den vis at kunne hjælpe Iveco-kunder med en samlet elløsning i Skandinavien. Vi arbejder kontinuerligt med den grønne omstilling af transportbranchen og nu er tiden kommet til at få de tungere køretøjer over på el. Med Iveco's kommende sortiment af tungere køretøjer på el vil det blive nemmere for transportvirksomheder at vælge el. Vores fælles mål er at gøre omstillingen til elektriske køretøjer nem for Iveco-kunder. Det vil vi blandt andet opnå ved at gøre det muligt for kunderne at lade der, hvor behovet er, f.eks. hvor bilerne læsses eller overnatter, siger Christian Halleløv fra E.ON.


Han er tilfreds med at kunne bidrage til lettere brug af de kommende elektriske varebiler. 


- Hele ideen med samarbejdet er at tage bekymringen væk fra kunden. Iveco's sælgere er dygtige til ladeløsninger, men de skal ikke være eksperter. Når Iveco har solgt en Iveco eDaily, kommer E.ON på banen med eksperterne og supporterer kunden med alle de spørgsmål, de måtte have omkring laderne: om der er nok strøm på adressen, eller der skal graves ud. Og hvis de har brug for at lade ude i byen, får de et kundekort, så de kan lade offentlige steder. Alt det hjælper vi med, siger han.


I fællesskab har Iveco og E.ON udarbejdet tre pakker, som de tilbyder Iveco eDaily kunderne: en lille, en mellem og en stor. Pakkerne inkluderer blandt andet en løsning tilpasset det behov, kunden måtte have for at tilføje eller fjerne batterier, når bilen er købt, så kunden kan optimere kilometertal og lastekapacitet.


Om Iveco eDaily:
  • Samme fulde modelprogram som den dieseldrevne Daily
  • Mulighed for 3,8 ton og 4,25 ton totalvægt på B-kørekort
  • Eneste eldrevne varebil, der kan trække op til 3,5t. anhængervægt
  • Eldrevet kraftudtag til enhver opbygning
  • Kan udstyres med op til tre batterier, der giver op til 300 km rækkevidde (400 km ved bykørsel) ifølge WLTP
  • Iveco eDaily lader med 22 kW AC og 80 kW DC

E.ON tilbyder:
  • Tilpasset løsning til den specifikke flåde og site
  • Rådgivning om tilskud
  • Intelligente ladestandere med effekter fra 11 kW til 300 kW
  • Skræddersyet installation, idriftsættelse og brugervenlige, driftssikre ladestandere
  • Daglig drift med 24/7 support - teknisk online og onsite service
  • Fuld integration mellem standerne og virksomhedens energibehov via dynamisk load management






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst