Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederikoncern har taget første spadestik til skandinavisk logistikknudepunkt

Onsdag 25. januar 2023 kl: 11:28
Af: Redaktionen

Rederikoncern har taget første spadestik til skandinavisk logistikknudepunkt

I sidste uge satte tre mand - en kvinde og to mænd - Birna Ödefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller - Mærsk, Christian Herskind, bestyrelsesformand i Taulov Dry Port A/S og Steen Wrist, borgmester i Fredericia - tre spader i jorden for at tage første spadestik til A.P. Møller- Mærsk’ kommende skandinaviske logistikknudepunkt i Taulov Dry Port vest for Fredericia


Opførelsen af det 40.000 kvadratmeter store lav-emissions lager til A.P. Møller - Mærsk i Taulov Dry Port var gået i gang før de første spadestik. Byggeriet vil ifølge ADP A/S sætte nye standarder for udviklingen af lav-emissions lager- og logistikejendomme, idet byggeriet certificeres efter den europæiske BREEAM Excellent standard.


Lav-emissionsløsninger i lager- og logistikbyggeriet, elektrificering af infrastrukturen og udnyttelsen af den centrale placering i et knudepunkt med havn, lufthavn, jernbane og motorvejsnettet bliver et stærkt konkurrencemæssigt setup for A.P. Møller - Mærsk’ kommende europæiske logistikknudepunkt.  


- Det er et vigtigt spadestik for Mærsk. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikcenter er led i, at vi kan lykkes med vores ambition om at tilbyde integrerede logistikløsninger til vores kunder. Vi mærker i stigende grad en efterspørgsel i markedet på ægte logistik-partnerskaber, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger for kunderne – udover løsninger på kort sigt. Med Taulov tager vi endnu et skridt i den retning, siger Birna Ödefors, der er Area Managing Director, Nordics, hos A.P. Møller - Mærsk.


Det 40.000 kvadratmeter store lav-emissionsbyggeri opføres med blandt andet solceller på tagflader, der forsyner bygningen med strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning i nærområdet.  


Med en længde på 350 meter og en højde på 14,3 meter tæt på motorvej E20 bliver bygningen et vigtigt og synligt knudepunkt i Mærsk’ tilstedeværelse i det nordeuropæiske marked.


- Vores partnerskab med Danmarks største ejendomsinvestor PFA Pension betyder, at vi sammen sætter barren højt for vores lager- og logistikbyggerier - ikke mindst, når det gælder lav-emissions løsninger i både anlægs- og driftsfasen. Markedet efterspørger central beliggenhed, fleksibilitet og løsninger, der kan nedbringe klimaaftrykket på tværs af supply-chain, og det leverer Taulov Dry Port. Vi er begunstiget af en værdifuld kunderelation til A.P. Møller - Mærsk, hvor udviklingen af det kommende byggeri er et sket i tæt samspil med Mærsk. Vi er stolte over i dag at markere begyndelsen på et stort og banebrydende byggeri i Taulov Dry Port, siger Jesper Gemmer, der er administrerende direktør (CEO) i Taulov Dry Port A/S.


Mærsk’ lav-emissions lager- og logistikcenter finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension. 


- Mærsk’ nye logistikcenter er endnu et godt eksempel på, at vi i Danmark går forrest inden for grøn omstilling, og at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Som Danmarks største ejendomsinvestor har vi i PFA sat et ambitiøst mål om at skære 33 procent af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores 1,3 mio. danske pensionskunder, siger Mikael Fogemann, Ejendomsdirektør i PFA.


Det 40.000 kvadratmeter store lav-emissions lager- og logistikcenter forventes færdigt i foråret 2024. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst