Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Særlig toldekspedition letter eksporten til Norge

Mandag 9. januar 2023 kl: 14:00
Af: Redaktionen

Color Line Cargo i Hirtshals har udviklet en it-løsning, der gør det lettere for transportører at eksportere varer til Norge. Løsningen er blandt andet skabt efter en centralisering af toldopgaverne på kontoret i Hirtshals og har medført en markant vækst i både kunder og medarbejdere


Det er en kompliceret affære at fortolde varer mellem Danmark og Norge på grund af Norges meget restriktive toldbarrierer. Men Color Line Cargo i Hirtshals har udviklet et særligt system, der kan håndtere toldekspeditionen ved varer mellem EU og Norge. IT-løsningen har gjort det langt nemmere for transportører at håndtere den besværlige told og giver dermed en smidig grænseovergang for kunderne.


- Der er traditionelt meget ventetid i Norge, når varer skal ind i landet, fordi det ikke er et EU-land. Og tid er som bekendt penge. Derfor er det afgørende, at man som transportør ikke holder stille mere end højst nødvendigt. Med vores toldløsning har vi udviklet et system, som kan håndtere fortoldningerne hurtigt og effektivt, så papirarbejdet er lavet på forhånd, når lastbilerne skal passere den norske grænse, forklarer Allan Rishøj, der er fragtchef hos Color Line Cargo. 


Lastbiler på vej ombord
Color Line Cargo har arbejdet på udviklingen af den digitale toldløsning i gennem de seneste fire år og har samlet al norsk toldbehandling i Hirtshals med ambitionen om at skabe en mere strømlinet og effektiv speditionsforretning. Kompetencer og specialviden om det komplekse, norske toldområde er dermed samlet i havnebyen på det nordvestlige hjørne af Vendsyssel, der indimellem omtales som Norges sydligste havn. 


- Det er helt afgørende for transportører, at toldekspedition kan foregå så hurtigt og smertefrit som muligt, og at vi i Hirtshals kan tilbyde en unik løsning i forhold til Norge, er med til at gøre os attraktive, både for kunder og for medarbejdere inden for toldområdet, siger Per Holm Nørgaard, der er administrerende direktør i Hirtshals Havn. 


Mange lastbiler er hver dag med Color Line
- Vi er selvfølgelig meget glade for at se resultaterne af vores investeringer i udviklingen af systemet, som blandt andet har medført en fordobling af medarbejdere i Hirtshals, hvor vi i dag er 42 medarbejdere mod omkring 20 for fire år siden. Stigningen relaterer sig næsten udelukkende til en massivt stigende efterspørgsel på vores løsninger på eksporten til Norge, siger Allan Rishøj og tilføjer: 


- Toldområdet er fortsat et område i udvikling for os, da både EU og Norge er i gang med implementering af ny toldlovgivning, som også vil stille større krav til os som leverandør. Vi investerer derfor også allerede nu i fremtiden ved selv at uddanne vores egne toldspeditører. Aktuelt har vi seks elever i lære, og vi tager løbende nye ind, fordi vi kan se, at behovet kun bliver større. 


Strategien videreføres de kommende år, hvor toldforretningen skal udbygges yderligere, blandt andet på det tyske marked, ligesom eksisterende og potentielle kunder efterspørger en lignende løsning til Storbritannien efter Brexit. 


- Både Tyskland og Storbritannien er uden tvivl interessante markeder for os. Generelt er toldekspedition en vigtig del af Color Line Cargo's overordnede strategi, fordi vi kan tilbyde vores kunder andet og mere end transport fra A til B, siger Allan Rishøj. 


Godsmængden for Color Line Cargo er steget 15 procent i løbet af 2022 sammenlignet med samme periode i 2019.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst