Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

En lille robot skal samle skrald i Aarhus

Onsdag 28. september 2022 kl: 11:58
Af: Redaktionen

Aarhus Kommune har fået tilladelse til at lade en selvkørende robot samle affald steder i midtbyen i Aarhus. Robotten er en del af forsøgsordningen for selvkørende enheder

Cigaretskodder, tyggegummi og andet affald skal fremover samles op af en lille robot, eller en såkaldt selvkørende enhed, på to udvalgte steder i Aarhus. Den selvkørende enhed skal køre på havnepladsen ved Aarhus Citylab og i musikhusparken, som er et græsareal foran Musikhuset i Aarhus.


- Det giver god mening at gribe de muligheder, der er, for at løse opgaver på en ny måde. Det er den første tilladelse til forsøg med selvkørende enheder. Derfor ser jeg også frem til at høre om erfaringerne fra forsøget i Aarhus Kommune, og jeg håber, at det kan danne grobund for, at flere kan finde teknologiske løsninger til hverdagens udfordringer, siger transportminister Trine Bramsen (S).


Aarhus Kommune har ansøgt om tilladelse til at lade enheden samle affald under forsøgsordningen for selvkørende enheder i Færdselsloven. Færdselsstyrelsen har givet tilladelse til kommunen til at udføre forsøget, så enheden frem til og med 31. december 2024 kan sættes i gang med at samle affald i tidsrummet mellem klokken 5.00 til klokken 7.30 om morgenen, hvor der ikke er så mange på gader og i parker.


Forsøgsordningen med selvkørende enheder trådte i kraft 1. januar 2021 ved en ændring af Færdselsloven. Ændringen indfører en forsøgsordning for små selvkørende enheder i Danmark på områder, hvor der ikke er særlig meget færdsel.


En selvkørende enhed kan beskrives som en selvkørende robot, der kører med lav hastighed. Den kan eksempelvis anvendes til leverings- eller serviceopgaver såsom opsamling af affald som i Aarhus Kommune.


Det er Færdselsstyrelsen, der administrerer forsøgsordningen og håndterer ansøgninger.


Generelle krav til selvkørende enheder
De selvkørende enheder skal ifølge reglerne leve op til forskellige krav. Her er nogle af de krav, som de små robotter skal opfylde:
  • En enhed må som udgangspunkt maksimalt køre 6 kilometer i timen
  • Der skal være en fysisk person, som kan overtage kontrollen med enheden. Den fysiske person skal blandt andet være over 18 år og overholde færdselslovens regler om spirituskørsel og narkokørsel
  • En enhed må højst veje 100 kg, være 1,25 meter høj (uden markeringsanordning), være 1,20 m lang og 75 cm bred
  • En enhed skal både have lydsignaler, lys og lygter og kan være udstyret med en markeringsanordning for at sikre, at trafikanter kan se enheden
  • Det er ligeledes fastlagt, at enheden skal have et højt sikkerhedsniveau, så det undgås, at de kan overtages ulovligt både fysisk og digitalt




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst