Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation har fem finalister til transportpris

Onsdag 28. september 2022 kl: 11:51
Af: Redaktionen

Med Danish Transport Award 2022 hylder transportorganisationen ITD CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft blandt danske transport- og logistikvirksomheder. ITD har offentliggjort navnene på de fem virksomheder, der er kommet i finalen, og hvoraf den ene vil få prisen Danish Transport Award 2022

Den akutte mangel på arbejdskraft i transporterhvervet og nødvendigheden af at skabe et rummeligt arbejdsmarked kan ikke undervurderes. Det er udgangspunktet for Danish Transport Award 2022, hvor ITD hylder CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft.
 

- De fem finalister viser på hver deres måde, hvad det vil sige at tage et socialt ansvar. Den ansvarlighed er der brug for, og vi håber, at både vores medlemsvirksomheder og mange andre vil lade sig inspirere af de gode eksempler, siger Stefan K. Schou, der er konstitueret administrerende direktør i ITD og medlem af juryen for Danish Transport Award 2022.
 

For mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er det afgørende, at have noget at stå op til og vide med sig selv, at man bidrager til fællesskabet og samfundet.
 

For virksomhederne betyder det adgang til meget engageret arbejdskraft, som måske kan løse andre typer af opgaver. Eller løse de samme opgaver som de øvrige medarbejdere, men hvor der bliver taget individuelle hensyn, så jobbet bliver tilpasset den enkelte.
 

Fra ITD lyder det, at alle får glæde af social ansvarlighed og rummelighed på arbejdspladsen.
 

- Det glæder mig, at ITD i år sætter fokus på det store sociale ansvar, som mange virksomheder i transportbranchen tager. Det bidrager positivt til vores fællesskab og samfund, når mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, får tilbudt en genvej eller en ekstra chance for at komme i arbejde, siger Mogens Jensen (S), der er formand for Folketingets Transportudvalg og samtidig juryformand for Danish Transport Award 2022.
 

De fem finalister i alfabetisk rækkefølge er:
 
  • Anders Nielsen & Co A/S

  • Dantra A/S
  • HRN-Trucking
  • Jørgen Jensen Distribution A/S
  • 
Tonny’s Kran Service Esbjerg
Onsdag 12. oktober til ITD’s Medlemsmøde offentliggøres vinderen af Danish Transport Award 2022. Udover æren modtager vinderen også en check på 50.000 kroner, andenpladsen vinder 25.000 kroner, og tredjepladsen vinder 10.000 kroner.
 

I de kommende uger bliver finalisterne præsenteret på ITD’s sociale medier. 


Interesserede kan også læse om finalisterne i seneste nummer af ITD’s magasin, som kan ses her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst