Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Arbejdsgiverforening på transportområdet fylder 60 år

Tirsdag 24. maj 2022 kl: 11:56
Af: Redaktionen

Onsdag i denne uger er det 60 år siden, at arbejdsgiverorganisationen ATL blev dannet. Den gang i maj 1962 var navnet Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, og medlemmerne var vognmænd, der tidligere havde været medlem af Dansk Arbejdsgiverforening gennem deres lokale byforening - for eksempel Aalborg Vognmandsforening. I januar 1999 skiftede foreningen navn til ATL - Arbejdsgiverforeningen for Transport & Logistik

- I dag står vi på skuldrene af den indsats og de kampe, som er blevet udkæmpet gennem årtier. ATL er et stærkt bevis på, at vi som vognmænd er stærkere, når vi står sammen, siger Peter B. Jepsen, der er formand for ATL og erhvervspolitisk chef hos Danske Fragtmænd.


Foreningen hedder nu ATL - Transportens Arbejdsgivere og er med 800 medlemsvirksomheder større og stærkere end nogensinde. Medlemsvirksomhedernes samlede lønsum har rundet 11 milliarder kroner. ATL er i dag den største og toneangivende arbejdsgiverforening på vejgodstransportområdet.


- ATL-overenskomsten lægger niveauet for de øvrige overenskomster indenfor vejgodstransport. Inden længe tager vi rundt og lytter til medlemmernes ønsker inden overenskomstforhandlingerne næste år. Og der får man som medlem direkte indflydelse på udviklingen i branchen, siger Peter B. Jepsen.


ATL rådgiver om ansættelser og afskedigelser, om uddannelse af lærlinge, efteruddannelse, arbejdsmiljø, køre- og hviletid, farligt gods og meget andet. Foreningen tilbyder også en stribe kurser inden for disse emner. 


Arbejdsgiverforeningen hjælper medlemmerne med flere hundrede faglige tvister om året - om nødvendigt helt frem til en faglig voldgift eller en retssag. Men ofte løses konflikterne ved en forhandling.


- Det er en kerneværdi i den danske model, at vi løser udfordringerne ved en forhandling. Og det er som regel også til begge parters fordel. ATL bygger på værdier som indflydelse, faglighed og god service. Og jeg er sikker på, at de værdier også vil være vigtige for vognmændene i de kommende 60 år, siger Peter B. Jepsen i anledning af jubilæet.


Siden 2008 har ATL været medlem af Dansk Industri, og det giver en række ekstra fordele.


- Det giver os naturligt nok ekstra styrke, at vi udover den branchenære service kan tilbyde vores medlemmer en lang række services og politisk indflydelse som en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, siger Peter B. Jepsen. 


ATL fejrer fødselsdagen på årsdagen til efteråret.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst