Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ARBEJDSGIVERFORMAND PÅ TRANSPORTOMRÅDET OM KOMMENDE OVERENSKOMSTER:

- Endnu hører vi ikke så meget fra fagforbundene. Vi må håbe, at de er ansvarlige

Mandag 23. maj 2022 kl: 13:24
Af: Redaktionen

Til næste år skal transportoverenskomsterne genforhandles. Det gælder også den mellem fagforbundet 3F og og arbejdsgiverforeningen DTL-A, der har bånd til vognmandsorganisationen DTL

DTL's arbejdsgiverforenings formand Martin Danielsen mener i den forbindelse, at der ikke er plads til store lønløft. I sin tale på DTL-A’s generalforsamling i Kolding lørdag 21. maj forsøgte han med det samme at dæmpe fagforbundenes eventuelle forventninger om store lønstigninger.


- Der er næppe tvivl om, at mange lønmodtagere har en forventning om markante lønstigninger, der matcher inflationen. Endnu hører vi ikke så meget fra fagforbundene. Vi må håbe, at de er ansvarlige og ikke giver udtryk for, at der plads til store lønløft, sagde han og udtrykte håb om, at fagbevægelsen kan se det nødvendige i at vise tilbageholdenhed.


- Og jeg håber også de vil gøre dette klart overfor deres medlemmer. Det er der nemlig ikke plads til og slet ikke i transportbranchen med den situation og usikkerhed, vi står i lige nu. Selvom vi fortsat har svært ved at skaffe tilstrækkeligt kvalificerede chauffører, og dette i sig selv fører til lønpres, skal vi være yderst varsomme med at øge omkostningsniveauet, fortsatte han og appellerede til ikke at få skruet forventningerne urealistisk op, sagde Martin Danielsen og fortsatte:


- For så kan de i forvejen vanskelige forhandlinger blive endnu sværere.


Kontrol af arbejdstid
Martin Danielsen kom også ind på et af tidens aktuelle emner i transportbranchen - kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, som EU's vejpakken kræver bliver indført i alle medlemslandene.


- Den har været længe undervejs. Vi vil nu se vejsidekontroller og virksomhedskontroller, hvor politiet og Færdselsstyrelsen vil tjekke om reglerne for gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde er overholdt, sagde han og fortsatte:


- I princippet ser vi frem til øget kontrol i håb om at få forbedret den generelle færdselssikkerhed og skabt bedre og mere ensartede konkurrencevilkår. Altså komme nogle af de brodne kar til livs, så vi alle spiller på den samme bane, og overholder det samme sæt af spilleregler. Men vi holder øje med, at kontrollen på landevejen sker på en rimelig og smidig måde. Enhver kontrol på landevejen koster produktionstid - og tid er penge.


Martin Danielsen udtrykte i sin tale tilfredshed med, at Folketinget i sidste øjeblik vedtog et bødeloft.


- Det er vi selvfølgelig tilfredse med, ligesom vi kun finder det rimeligt, at vi undgår et dobbelt sanktionssystem, hvor en arbejdsgiver ved overtrædelserne af reglerne kunne blive pålagt både en bøde og samtidig kunne blive mødt med krav om en godtgørelse til chaufføren. Ved fælles indsats var DTL, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening med til at få fjernet denne urimelighed overfor arbejdsgiverne, så der nu alene er bødestraf, hvis reglerne ikke er overholdt, sagde Martin Danielsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst