Tirsdag 3. maj 2022 kl: 12:29

Et nyligt studie gennemført af konsulenterne i OSK-ShipTech viser, at tager man en fuld-elektrisk færge drevet af klimavenlig elektricitet (eksempelvis vind), vil de non-operative CO2-udledninger udgøre et godt stykke over 55 procent af den samlede CO2-udledning i løbet af skibets livscyclus på 20 år. 


For ansvarlige skibsredere må studiet ifølge folkene hos OSK-ShipTech give stof til eftertanke. Hos OSK-ShipTech peger man på, at studiet illustrerer, hvorfor en holistisk - overordnet - livscyclustilgang er altafgørende, når man overvejer en nybygning. 


- Fremfor kun at fokusere på udledningerne fra selve operationen eller driften, bør redere verden over foretage vugge-til-grav livscyclusevaluringer, siger Anders Ørgård og fortsætter:


- En livscyclusevaluering giver mulighed for at udvikle en reel nybygningsstrategi med det formål at reducere udledningerne fra både konstruktionen og operationen, hvorved skibets samlede profil optimeres.


Studiet kommer i kølvandet på den kontrovers, der omgiver selve ideen om bæredygtighed og de nye retningslinjer om miljømarkedsføring fra forbrugerombrudsmanden, som blev udsendt i december 2021. Ifølge de nye retningslinjer understreges det, at udsagn som "emissionsfri" og "klimaneutral" med mere skal kunne dokumenteres i hele produktets livscyclus ved brug livscyclusanalyser og verificeres af eksperter. 


OSK-ShipTech peger på, at  medmindre man rent faktisk har foretaget en livscyclusanalyse, som kan bakke påstanden op, vil det kunne medføre bøder i millionklassen, hvis man hævder, at ens produkt er bæredygtigt. Når det gælder skibe, inkluderer en sådan livscyclusanalyse en vugge-til-grav-evaluering af skibets samlede profil. Og foruden selve skibets operation og drift, skal CO2-aftrykket fra selve konstruktionen og desuden også genanvendelsen regnes med i det samlede regnestykke.
 

Livscyclusevaluering af en fuld-elektrisk færge
OSK-ShipTechs studie involverer en komplet beregning af Fanølinjen’s fuldelektriske færge »Grote« fra 2021. Den elektriske Fanø-færge en en 50-meter lang double-ended ro-pax færge, som betjener den korte pendlerrute mellem Esbjerg og Nordby. 


Uagtet at færgen kun dækker en ganske kort rute, så sejler den effektivt 12 timer dagligt, og studiet er derfor repræsentativt for en stor ro-pax færge med en tilsvarende daglig sejltid på mindst 12 timer. 


Analysen, som dækker de seks stadier i et skibs livscyclus hele vejen fra udvinding af ressourcer og forarbejdning af stålet til genanvendelsen og recirculation af skibet, er foretaget efter retningslinjerne i ISO 14040- og ISO 14044-standarderne.
 

Af hensyn til redundans, og for at muliggøre længere positioneringsture, er de fleste elektriske færger stadig udstyret med dieselmotorer. Erfaringer fra operationen af fuldelektriske færger viser, at de i ca. 90-95 procent af tiden opererer på el, og af den grund har de behov for back-up fra andre energikilder. 


Jævnfør offenligt tilgængelige data har den klimavenlige strøm, der driver den elektriske Fanøfærge en udledningsintensitet på 0,0187kg CO2/kWh, sammenlignet med de 0,297kg CO2/kWh, som el genereret fra et typisk mix af vedvarende og konventionelle energikilder, som er tilgængelige på elnettet har. 


OSK-ShipTech har beregnet, at gennem hele skibets levetid, fra vugge til grav, vil færgen producere 2.508 ton CO2 fra skibets operation, hvoraf 1.833 ton CO2 kan tilskrives selve produktionen af skibet. Når skibet og dets materialer tilsidst genbruges, vil ophugningen af skibet bidrage med et positivt CO2-eq aftryk på 1.124 ton.
 

Den emissionsfri færge findes ikke
Ifølge Anders Ørgård overstiger udledningen i ton CO2 fra Grote's operation stadig udledningen fra produktionen af skibet med en pæn portion. 


- Vores analyse viser klart, at det emissionsfri skib ikke eksisterer, siger han og fortsætter: 


- Sagt endnu tydeligere: Man kan ikke længere ignorere den CO2-udledning, som genereres i forbindelse med skibets produktion, som i nogle tilfælde kan udgøre mere end 50 procent af det samlede CO2-aftryk fra vugge til grav.
 

Hos OSK-ShipTech er man i stand til at indarbejde den nye viden fra det tilbundsgående studie i fremtidige nybygningsprojekter, hvor de kan hjælpe skibsrederen med at udvikle en byggestrategi, der kan reducere CO2-udledningerne fra konstruktionen betydeligt. 


- En livscyclusanalyse starter allerede på skibets koncept-niveau. På den måde er det muligt at udvikle en nybygningsstrategi, som vi kan tage højde for, når vi beregner total cost of ownership og den samlede klimabelastning fra vugge til grav, siger Anders Ørgård.


I og med at stålet står for tæt på 40 procent af CO2-aftrykket i forbindelse med skibets konstruktion, bør byggestrategien ifølge OSK-ShipTech udvikles med fokus på skroget og stålstrukturen meget tidligt i designstadiet. 


- Man bør også overveje rent geografisk, hvor man vælger at få bygget sit skib i og med, at mange lande har en kulfyret stålproduktion, påpeger Anders Ørgård og fortsætter:


- Så en central del af rederens byggestrategi bør indeholde overvejelser om, hvor man vælger at få bygget skibet, og hvorfra man vælger at købe sit stål.