Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Minister: Stop fravalget af seniorer

Onsdag 2. februar 2022 kl: 12:00
Af: Redaktionen

En evaluering af puljen til særlig indsats for ledige over 50 år viser, at halvdelen har oplevet at blive fravalgt på grund af alder. Seniorerne vil gerne arbejde og skifte branche for at finde nyt job, konkluderer rapporten.

Halvdelen af de ledige seniorer oplever, at deres alder betyder, at de løber panden mod en mur, når de søger job. Det viser nye tal i en evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021.

49 procent af respondenterne i evalueringen har svaret, at de har oplevet at blive valgt fra på grund af deres fødselsdato, mens 44 procent har erfaret, at det er svært at finde job, hvis de ønsker at skifte branche.
Regeringen fremsætter onsdag et lovforslag, der betyder, at arbejdsgiver ikke må bede om at få oplyst ansøgeres alder, når de slår stillinger op. Lovforslaget udspringer af trepartsaftalen fra efteråret 2021, der skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Pulje for seniorer
Med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev der afsat en pulje på 10 mio. kroner årligt til særlige indsatser for ledige over 50 år, der er i risiko for langtidsledighed. Siden 2018 har ni a-kasser haft fem forskellige to-årige projekter bl.a. med lokale jobcentre. Projekterne har været forlænget til foråret 2021 på grund af corona.

Fokus i projekterne har bl.a. været på, hvilke barrierer der er for at komme i arbejde, jobsøgning, brancheskift og opkvalificering.

Evalueringen viser, at ét år efter deltagerne havde påbegyndt et forløb, havde 40 procent fundet arbejde, mens 43 procent er på offentlig forsørgelse uden ordinære timer. Evalueringen peger også på udfordringer med uddannelses- og opkvalificeringsforløb. Nogle seniorer fravælger tilbuddene, fordi de hellere vil finde job, og jobrådgivere har svært ved at få et tilstrækkeligt kendskab til mulighederne, fordi de er mange og komplekse.


Minister: Stop fravalget af seniorer

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Man tager sig jo til hovedet, når man ser, hvor mange seniorer der oplever, at de bliver fravalgt på arbejdsmarkedet på grund af deres alder. Det er ikke i orden. Det skal vi blive bedre til.

- Jeg kan kun opfordre flere arbejdsgivere til at åbne øjnene for seniorer – særligt i en tid med stigende mangel på arbejdskraft. De har en masse erfaring og kvalifikationer gennem et helt arbejdsliv, og de er ofte nemme at få sluset ind på arbejdspladsen.

- Næste skridt er, at jeg vil mødes med de relevante aktører på området og drøfte, hvordan vi kan skabe bedre rammer for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Omkring 600 seniorer har deltaget i projekterne i alt, og halvdelen har svaret i evalueringen.  


Hent rapporten





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst