Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse bliver forlænget et år

Fredag 15. oktober 2021 kl: 12:42
Af: Redaktionen

Arbejdsmarkedets parter og S-Regeringen har indgået en aftale om en et-årig forlængelse af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Hos DA - Dansk Arbejdsgiverforening - er man glad for, at det nu er afklaret, hvad der skal ske på området, og at man forlænger en række initiativer, som ellers ville ophøre med udgangen af 2021

Den ét-årige forlængelse gælder "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2017 - Trepart III", som blandt andet omfatter VEU-området, der har været stærkt præget af corona-krisen. Udbyderne har været lukket ned, og medarbejdere har været sendt hjem. Derfor er der en række af trepartsaftalens initiativer, som ikke er kommet op at flyve som forventet. På den baggrund mener DA, at der er god fornuft i at forlænge den nuværende aftale.


- Det er centralt for virksomhederne, at der er adgang til et godt efteruddannelsessystem. Derfor er det positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at videreføre trepartsaftalens initiativer, der styrker efteruddannelsestilbuddene. En række af initiativerne er blevet bremset af nedlukningen under COVID-19, og vi giver nu dem mulighed for at komme op at flyve, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad og fortsætter:


- Samtidig er det positivt, at der med aftalen er fundet en rimelig løsning på genopretningen af økonomien i AUB. Der er blevet oprettet et stort antal praktikpladser i 2020, og der har været et betydeligt fejlskøn over merudgifterne til ekstraordinært løntilskud til elever under corona-krisen. 


Aftalen indebærer, at virksomhederne dækker merforbruget over en periode på tre år - og ikke i ét enkelt år, som der ellers hidtil har været lagt op til.


- DA ser frem til at drøfte den videre udvikling af VEU-systemet med FH og regeringen frem mod en ny aftale i 2022. Der er et potentiale i at videreudvikle VEU-systemet, så det bliver mere fleksibelt og udnytter nye digitale og teknologiske muligheder - eksempelvis ved bedre muligheder for at benytte digital læring, siger Jacob Holbraad.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst