Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færge- og godshavn på Djursland holder skuen i vandet - og kæmper for bedre infrastruktur

Mandag 19. april 2021 kl: 21:00
Af: Redaktionen

Færge- og godshavn på Djursland holder skuen i vandet - og kæmper for bedre infrastruktur
Administrerende direktør i Grenaa Havn Henrik Carstensen (tv) og bestyrelsesformand Bent Hansen (th) fortsætter det målrettede arbejde for en bedre infrastruktur til Grenaa Havn.

Hos Grenaa Havn bød 2020 budt på et godt resultat og massive investeringer i faciliteter, der skal imødekomme fremtidens projekter - eksempelvis havvindmølleparker. Fremadrettet vil havnens ledelse og bestyrelse fortsat kæmpe for en bedre infrastruktur til og fra havnen og byen det østlige Djursland

Grenaa Havn A/S nåede sidste år op på en omsætning på 60 millioner kroner, som svarer til de to foregående år - 2018 og 2019. På bundlinjen lyder årets resultat på 9,2 millioner kroner, som er over det budgetterede, men ligger under de to foregående rekordår.


På generalforsamlingen for Grenaa Havn A/S udtrykte formanden for bestyrelsen, tidligere regionrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen, tilfredshed med årets resultat.


- Vi er stolte over, at den positive udvikling er fortsat til trods for Covid-19. Vores resultatet er faldet på bundlinjen, men det skyldes, at vi i foråret tog myndighedernes opfordring til os om, at holde samfundshjulene i gang. Derfor dedikerede vi en del af indtjeningen til renoveringsprojekter samt digitalisering af systemer og arbejdsprocesser. Dermed sikrede vi, at der var masser af arbejde at tage fat i, sagde han.


Grenaa Havns administrerende direktør Henrik Carstensen deler formandens og bestyrelsens tilfredshed og er særligt tilfreds med de mange fremadskuende investeringer havnen har foretaget i 2020.


Grenaa Havn har i 2020 blandt andet købt en stor el-drevet mobilkran, etableret en ny multiplads og tre bulkhaller. 


Det mest skelsættende er ifølge havnedirektøren utvivlsomt bestyrelsens beslutning om at investere op mod 100 millioner kroner i en ny ”superkaj”. Den nye superkaj og det tilknyttede baglandsareal er skræddersyet til at kunne håndtere store skibe og rigge - eksempelvis offshore-installationsskibe - og vil blive forsynet med 18 MW landstrøm. Området skal også dedikeres til at bistå produktion af grønne energiformer som Power-to-X.


Infrastruktur er afgørende for grøn vækst 
Men der var ikke kun positive ord på havnens generalforsamling. I sin beretning udtrykte bestyrelsesformand Bent Hansen sin ærgrelse over, at en motorvej til Grenaa ikke er med i S-Regeringens oplæg til en plan for investeringer i den danske infrastruktur i de kommende år.


Bent Hansen forsikrede samtidigt om, at havnens målrettede arbejde for infrastrukturen fortsætter.


- Grenaa Havn er i vækst, Stena Line er i vækst og Aarhus Lufthavn er i rivende udvikling. Derfor appellerer vi til, at politikerne prioriterer og anerkender Djursland, som en drivkraft til national vækst. På dette kan jeg give mange eksempler, men vil fremhæve Stena Lines massive satsning på deres nye Halmstad rute relateret til at flytte tung trafik fra E45/E20 og ud at sejle. Målet er 30.000 lastvognstog yderligere på den nye rute. Dette vil bidrage positivt til trængslen på de førnævnte vejstrækninger og ikke mindst, give et noget bedre CO2 regnskab. Men før dette kæmpe vækstpotentiale kan forløses, så kræver det en infrastruktur, der binder Djursland bedre sammen med resten af Danmark, lød det fra Bent Hansen.


Nye medlemmer af bestyrelsen
I bestyrelses-regi har 2021 budt på flere ændringer i bestyrelsessammensætningen, idet Grenaa Havn A/S byder velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer, Laura Hay, Lene Skovsgaard Sørensen og Jess Abildskou. Laura Hay er tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og har mange års erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Lene Skovsgaard Sørensen er administrerende direktør i netværket DWP System Supplier og har ligeledes solid erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Jess Abildskou har som ejer og administrerende direktør i Abildskou A/S og som bestyrelsesmedlem i Orskov Yard over 20 års erfaring fra transportbranchen. Derudover har Jess Abildskou været bestyrelsesmedlem i DI Transport i over 10 år.
 

Udover ovennævnte består bestyrelsen af formand Bent Hansen, næstformand Lars Pedersen, Kasper Bjerregaard, Steen Jensen, Lars Møller og Anne Bjerrekær.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst