Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmand har fået bevis på CO2-kompensering af brændstof

Mandag 19. april 2021 kl: 15:03
Af: Redaktionen

Transportvirksomheden Kaj Madsen Fjelstrup A/S, der har hovedsæde i Kolding og datterselskaber i Litauen og Tyskland, besluttede sidste år at kompensere dieselforbrug på virksomhedens 300 lastbiler. Efter et år er første bevis på klimainitiativet leveret fra energiselskabet DCC Energi - et certifikat, der dokumenterer, at en udledning på over 10.000 ton CO2 er kompenseret via store naturbevarelsesprojekter

Ifølge Jens Andersen, der er administrerende direktør i Kaj Madsen Fjelstrup A/S, er investeringerne i at kompensere lastbilernes udledninger et led i virksomhedens målrettede miljø- og klimaindsats. 


- Som en virksomhed inden for tung transport er vi stadig afhængige af diesellastbiler. Alligevel ønsker vi at vise, at vi er på vej og konkret prioriterer et hensyn til klimaet. Ligesom resten af branchen er det nødvendigt, at vi aktivt tager skridt på vejen mod en grønnere virkelighed. Det er vores investeringer i at CO2-kompensere et eksempel på. Det samme gælder investeringer i at få mindre belastende gaslastbiler ind i vores flåde, siger han og tilføjer:


- Det er en omstilling, der koster penge. Men det et vigtigt for både os, kunderne og for samfundet, at vi omstiller os til en virkelighed, hvor vi reducerer udledninger, hvor vi kan, og kompenserer de udledninger, vi endnu ikke kan undgå.


Jens Andersen forklarer, at kunderne har taget yderst positivt imod beslutningen om at CO2-kompensere brændstofforbruget. Ikke mindst fordi det er et initiativ, der matcher godt med de klimatiltag, som mange kunder selv er i fuld gang med. Ud over kompenseringen af brændstoffets CO2-aftryk har Kaj Madsen Fjelstrup også investeret i en stribe LNG-drevne lastbiler. Gas-lastbilerne udgør i dag ca. 10 procent af virksomhedens flåde af lastbiler.


Det er DCC Energi, som blandt andet driver Shell-stationerne i Danmark. Selskabet tilbyder virksomheder og offentlige kunder at CO2-kompensere deres brændstofforbrug. 


- Rene eldrevne køretøjer og maskiner er stadig ikke rigtig et realistisk alternativ indenfor tung transport, landbrug og byggeriet. Her giver CO2-kompensering en mulighed for alligevel at gøre noget i forhold til udledningen fra maskin- og vognparkerne. Kaj Madsen Fjelstrup har været med fra begyndelsen, siden vi introducerede kompensering som en ny mulighed, og på den måde har de også været med til at sætte CO2-kompensering af brændstof på agendaen i Danmark, siger Christian Heise, der er administrerende direktør i DCC Energi.


Det er Shell, der sammen med udvalgte projektudviklere investerer i at opbygge en stor portefølje af certificerede naturbevarelses- og skovplantningsprojekter. Projekterne findes i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika, og er certificeret under de internationalt, anerkendte standarder VCS og CCB Standards. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst