Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Endnu et energiselskab begynder at sælge HVO til erhvervskunder

Tirsdag 16. marts 2021 kl: 10:56
Af: Redaktionen

Energiselskabet DCC Energi er begyndt at sælge biodieselbrændstoffet HVO100 Bio til erhvervskunder i hele landet. HVO er et brændstof, som kan erstatte fossil dieselolie 100 procent og give en CO2-reduktion på op til 90 procent

HVO står for Hydrogeneret Vegetabilsk Olie og er et 100 procent biobaseret brændstof. Med HVO på programmet kan DCC Energi imødekomme efterspørgslen fra erhvervskunder, der ønsker et alternativ til diesel med et lavere CO2-aftryk.


- Med introduktionen af HVO100 Bio tager vi endnu et skridt på vejen i den omstilling til nye energiformer, som ikke bare DCC Energi, men hele samfundet er midt i. Vi oplever en stigende interesse i markedet for alternativer til traditionel diesel og biobrændstoffer helt generelt. Derfor er det naturligt, at vi som virksomhed hele tiden udvikler vores produktudvalg og dermed giver vores kunder nogle nye, relevante muligheder, siger administrerende direktør i DCC Christian Heise.


Da HVO100 Bio udelukkende er baseret på ikke-fossile kilder, indeholder brændstoffet hverken råolie eller naturgas. Det betyder, at det samlede CO2-aftryk fra HVO100 Bio er op til 90 procent lavere end almindelig diesel. Dermed kan virksomheder og kommunale kunder, der skifter fra diesel til HVO, altså reducere klimaaftrykket fra brændstoffet til deres dieselkøretøjer.
 

HVO kan laves af forskellige former for biomasse - alt fra vegetabilske olier og brugt madolie til slagteriaffald. Det nye brændstof, som DCC Energi leverer til kunder med hjemmetank, er lavet på UCO, som er brugt mad- og stegeolie fra fødevareindustrien. Det er erhvervsafdelingen i DCC Energi, der står for salget af HVO100 Bio. Her forsyner man i forvejen virksomheder, landbruget og kommunale kunder med GTL-brændstof (dieselolie fremstillet ud fra gas), diesel, smøremidler, naturgas med mere.

 
- Som en virksomhed, der forsyner mange danske hjem og virksomheder med energiprodukter, har vi et naturligt mål om at være der, hvor energimarkedets behov er. I dag ser markedet på mange måder ud, som vi kender det. Men der er ingen tvivl om, at en stor forandring er i gang. Det er her, vi skal evne at udvikle produktporteføljen og skabe nye, relevante ydelser til kunderne i en grøn omstillingsproces. Og her er HVO100 Bio et skridt på vejen, siger Christian Heise.
 
 
Om DCC Energi
  • DCC Energi er en af Danmarks store energivirksomheder, som forsyner kunder i Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter
  • Selskabet er blandt andet forhandler af produkter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell-tankstationer i Danmark
  • DCC Energi omsætter årligt for over 9 milliarder kroner
  • DCC Energi har hovedkontoret i Nærum nord for København, hvor selskabet beskæftiger ca. 125 medarbejdere




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst