Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SVENSK FÆRGEREDERI:

Grenaa-Halmstad var den rette beslutning

Torsdag 4. marts 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Stena Lines færgerute mellem Grenaa og Halmstad blev søsat i februar 2020. Et år efter kan Stena Line på trods af corona-pandemien blandt andet se tilbage på en vækst i godstrafikken på 15 procent i forhold til den tidligere rute mellem Grenaa og Varberg. Det svenske rederi peger på, at udviklingen overgår forventningerne i både Danmark og Sverige

Grenaa-Halmstad er både en fragt- og passagerrute, men under pandemien har fokus været på at sikre varestrømmene mellem Sverige og Danmark.  


- Det var helt sikkert den rette beslutning at lancere ruten mellem Grenaa og Halmstad. På trods af corona-krisen har vores fragtkunder taget rigtig godt imod den nye rute, og vi har opnået en vækst på 15 procent i godstrafikken fra rutestarten til udgangen af 2020 i forhold til den tidligere rute mellem Grenaa og Varberg, siger Elisabeth Lönne, der er ansvarlig for Stena Lines danske ruter.


Der er tale om en vækst, som har overgået forventningerne både i Danmark og Sverige. Og den positive udvikling ser ud til at fortsætte ind i 2021. 


- Kunderne værdsætter især Halmstads geografiske placering og infrastruktur - og så spiller effektiviten ved at sejle over Kattegat i stedet for at køre hele vejen selvfølgelig en stor rolle, siger Elisabeth Lönne.


Stena Line har under pandemien valgt at fastholde de 22 ugentlige færgeafgange for at sikre den kritiske infrastruktur primært med fokus på godstransport. Siden åbningen af ruten har færgen Stena Nautica foretaget over 1.100 sejladser og fragtet knap 700 kilometer gods opgjort på, hvor meget plads lastbiler og trailere har optaget på færgen. Fremgangen på fragtområdet er meget positiv, men Stena Line har fortsat ambitioner om at fordoble antallet af både passagerer og fragt.


På passagersiden har rederiet af gode grunde endnu ikke kunne opleve rutens potentiale på grund af pandemien og rejseforbud, der har ramt passagertrafikken hårdt. Baseret på bookingtendenser både inden og under pandemien samt undersøgelser angående sine kunders rejselyst, er rederiet dog ikke i tvivl om, at der er stor interesse for at booke billetter mellem Grenaa og Halmstad, når det igen er muligt at rejse på tværs af grænser.


- Inden pandemien oplevede vi en stigning i reservationer på ruten på 20 procent fra svensk side og helt op til 50 procent på dansk side sammenlignet med året før, og lige så snart vi så lempelser af rejserestriktioner i sommers, så vi øgede bookinger. Når verden åbner igen, er vi klar til at udvikle turismen på tværs af Kattegat - og det er vores samarbejdspartnere på begge sider af vandet også, siger Elisabeth Lönne.


En styrket infrastruktur giver en styrket Kattegatregion
Stena Line er meget engageret i udviklingen af Kattegatregionen, der øger mulighederne for samarbejde på tværs af Kattegat og mellem stort set alle dele af samfundet som kommuner, erhvervsliv, kultur og turisme. Derfor ser rederiet også en stærkere østjysk infrastruktur som en styrke for regionen, der vil binde Grenaa tættere på Aarhus og hele Østjylland tættere på Vestsverige.


- Åbningen af Grenaa-Halmstad var en katalysator for Kattegatregionen, og vi vil fortsætte med at investere i færgeruten. En forbedret infrastruktur mellem Aarhus og Grenaa vil gøre det endnu nemmere for det voksende antal færgepassagerer at komme til og fra Grenaa og ud på vores flydende motorvej over Kattegat, fremfører Elisabeth Lönne.


Ligesom færgeruten bidrager til at binde Kattegatregionen bedre sammen, peger Stena Line på, at en motorvej til og fra Grenaa vil øge tilgængeligheden og gøre forbindelsen mellem Østjylland og Sverige hurtigere og mere effektiv.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst