Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Det Blå Danmark skaber høj vækst

Onsdag 3. marts 2021 kl: 10:10
Af: Redaktionen

Den seneste rapport om beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark - rederier og andre virksomheder med relation til transport med skib - viser, at dansk skibsfart fortsat skaber høj indtjening til dansk økonomi

Ifølge den seneste rapport "Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 2020", der blev afsluttet i december 2020 og omfatter 2019, bidrog dansk skibsfart i 2019 med "eksport" for 224 milliarder kroner og stod dermed for hovedparten af den samlede "eksport" af søtransport på i alt 240 milliarder kroner. Dermed yder den maritime sektor fortsat markant til Danmarks økonomi. 


De erhverv, der samlet udgør "Det Blå Danmark" står for 26,5 procent af den samlede danske eksport af varer og tjenester og udgør 7 procent af hele den danske økonomi.


Af rapporten fremgår det også, at hvert job i Det Blå Danmark bidrager i gennemsnit med over dobbelt så meget til det danske BNP som gennemsnittet i dansk økonomi. Det Blå Danmark's andel af dansk beskæftigelse udgør 3,4 procent men 7,3 procent af værdiskabelsen.


Det Blå Danmark beskæftigede i 2019 97.290 personer, når det indirekte bidrag gennem efterspørgsel efter varer og tjenester i andre danske brancher indregnes. Det svarer til 3,4 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark. Det er samme niveau som i 2018.


Produktionen i Det Blå Danmark var på 466 milliarder kroner i 2019, når det indirekte bidrag tælles med. Det svarer til 11,4 procent af den samlede produktion i Danmark. Værdiskabelsen er på 137 milliarder kroner eller 7,3 procent af den samlede økonomi, når det indirekte bidrag tælles med.


Samlet set viser rapporten, at Det Blå Danmark står stærkt på det globale marked. Danmark har verdens femte største handelsflåde målt på skibenes samlede lastekapacitet og går forrest med sikkerhed og kvalitet i søfarten, ikke mindst når det gælder bæredygtighed, innovation og godt sømandsskab.


Interesserede kan læse rapporten om det danske maritime erhverv her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst