Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye lastbilmodeller kommer også med førerhus til udrykningskøretøjer

Tirsdag 26. januar 2021 kl: 12:44
Af: Redaktionen

Nye lastbilmodeller kommer også med førerhus til udrykningskøretøjer

Volvo Trucks' nye Volvo FM og Volvo FMX-serier er nu tilgængelige som udrykningskøretøjer. med mandskabskabine. Mandskabskabinen har plads til ni personer. De nye varianter af de to modeller, som er udviklet i tæt samarbejde med opbyggere og redningstjenester, har en række forbedringer specielt designet til køretøjer til brand- og redningstjeneste

Det europæiske marked for brandbiler og andre redningskøretøjer er på over 3.000 enheder året. Ud over at overholde nationale og internationale regler, skal køretøjerne tilpasses til at imødekomme de specifikke krav i de forskellige redningstjenester med høje standarder for sikkerhed, pålidelighed og fleksibilitet.


Det nye førerhus i Volvo FM og Volvo FMX kan rumme op til ni personer. Køretøjerne er designet til at give mandskabet de bedst mulige forhold, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Førerhusene, der har døre med stor åbningsvinkel, som gør det lettere at komme ind og ud, har også opbevaringsrum til hjelme, handsker og andet nødvendigt udstyr.


Begge lastbil-modeller tilbyder de samme høje standarder for passiv og aktiv sikkerhed, ergonomi og komfort som de andre modelvarianter af den nye Volvo FM og Volvo FMX, der blev lanceret i 2020. 


Førerhuset er grundigt sikkerhedstestet og leveres med store vinduer, en lav dørlinie, store bakspejle og mulighed for op til otte kameraer, hvilket giver godt udsyn hele vejen rundt. Derudover giver Volvo Dynamisk Styring-systemet, der fås som ekstraudstyr, lettere manøvrering og forbedrer både ergonomi og kørselssikkerhed.


Chaufførens arbejdsplads er udstyret med Volvo Trucks' nye driverinterface, der inkluderer digitale instrumenter og et rat med kontrolknapper, hvor rathældningen kan justeres med en neck-tilt-funktion.


Enkelhed for opbyggere resulterer i hurtigere leverancer
Et vigtigt mål for udviklerne af de nye køretøjer var at opnå kortere opbygningstid for opbyggerene. I samråd med førende eksperter fra virksomheder, der er specialiserede i bygning af brandbiler, introducerede Volvo Trucks' afdeling for specialkøretøjer forbedringer til både førerhus og chassis. Komponenter placeres på særligt udvalgte steder for at lette opbygningsprocessen, og alt er forberedt til at forbinde de elektriske og pneumatiske systemer.


Bag førerhuset er chassiset klar til opbygning. Brændstoftanke, lyddæmper og andre store komponenter er placeret under førerhuset. Inde i kabinen er de elektriske kabler og de pneumatiske slanger udstyret med let tilgængelige forbindelsespunkter. Installation af sæder, bænke og sikkerhedsseler er certificeret fra fabrikken.


Fakta om den nye Volvo FM og Volvo FMX med førerhus til udrykningskøretøjer:
  • Udviklingen er baseret på EN 1846-standarden for brandsluknings- og redningstjenestebiler
  • Kabinesikkerhed testet i henhold til ECE R29-03
  • Indvendig taghøjde på 160 cm (foran) og 161 cm (bag)
  • Dørene kan åbnes i en vinkel på 79 grader (foran) og 75 grader (bag)
  • Akselkonfigurationer: 4x2, 4x4
  • Motormuligheder Volvo D11 eller D13 (Euro 3, 5 og 6)
  • Kraftudtag op til 2.000 Nm






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst