Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Limfjordshavn øgede godsomsætningen i 2020

Mandag 25. januar 2021 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Trods coronapandemien og en ekstraordinær nedgang i kulimporten var 2020 et år med højt aktivitetsniveau i Aalborg Havn - Port of Aalborg. Den samlede godsomsætning gik en smule frem drevet af en betydelig fremgang i fragten til og fra kajerne ved det voksende erhvervsområde i Aalborg Øst

Port of Aalborg har opgjort godsomsætningen for det seneste kalenderår til 3.045.000 ton. Dermed har Port of Aalborg, trods et svært år præget af corona-pandemien, realiseret en fremgang på lige knap én procent.


- 2020 var et meget svært år for verdensøkonomien, og det er derfor i sig selv positivt, at vi kommer ud af året med en samlet fremgang. Det tyder på, at det er lykkedes at positionere Aalborg stærkere i markedet for godsflows ind og ud af Danmark, siger administrerende direktør i Port of Aalborg Claus Holstein og fortsætter:


- Derudover hæfter vi os ved, at godsomsætningen på vores kajer på Østhavnen er gået flot frem, og det ser vi blandt andet som et udtryk for de senere års positive udvikling af vores erhvervspark, der har været med til at understøtte de eksisterende virksomheders forretning og medført, at mange nye virksomheder er kommet til.


Havde det ikke været for en ekstraordinær nedgang i kulimporten som følge af Nordjyllandsværkets længerevarende driftsstop i 2019, kunne Port of Aalborg ifølge Claus Holstein efter alt at dømme have realiseret en anselig større samlet omsætningsfremgang på gods over kaj. 


- Det siger noget om vores udvikling på godstransporten i Østhavnen, at vi trods nedgangen ved Nordjyllandsværket alligevel løfter den samlede godsomsætning. Det tegner godt for fremtiden, hvor kulimporten kommer til at fylde mindre og mindre i takt med, at Nordjyllandsværket udfaser kul, forklarer Michael Rosenkilde Lind, der er Commercial Manager Bulk.


Markant vækst på gods via jernbane 
Noget, der til gengæld fylder mere for Port of Aalborg i disse år, er aktiviteten på Østhavnens jernbaneterminaler. Her bød 2020 på en fremgang i antal anløb på 52 procent, mens antallet af vogne steg 54 procent.

 
- Vi ser os selv som en intermodal indlandshavn og erhvervspark, og det betyder, at det ikke er nok at tilbyde transport over kaj. Vi skal sikre virksomhederne i vores erhvervspark de optimale betingelser for succes både på vandsiden og landsiden, og her bliver jernbanetransporten en stadig mere konkurrencedygtig transportform, siger Rasmus Munk Kolind, Commercial Manager Rail og fortsætter:


- Derfor har vi gennem de senere år investeret massivt i vores jernbanesetup - senest med en helt ny jernbaneterminal i 2020 - og vi er slet ikke færdige på den front. Derudover formåede vi gennem 2020 flere gange at øge antallet af ugentlig anløb, og lige før jul indfriede vi så en af vores helt centrale målsætninger om anløb alle hverdage.


Port of Aalborg forventer, at udviklingen vil fortsætte ad det travle spor fra 2020. Forventningen er, at den positive udvikling på både jernbanen og nybyggeri vil fortsætte de kommende år, hvor Port of Aalborg ud over de igangværende udvidelser af infrastrukturen også planlægger yderligere investeringer i erhvervsparkens rammer og faciliteter med henblik på at tiltrække endnu flere nye virksomheder til Østhavnen. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst